Den døde mand/ Hedebykvadet.

[Jørn Andreassen]

Hei. Jeg holder på å øve inn den fortreffelige sangen Den døde mand.  Men det er en setning jeg ikke forstår, sikkert på grunn av at jeg er norsk.  Setningen: "..så vide da ganger der ord af," Kan noen forklare meg hva som menes med denne setningen? På forhånd takk. Jørn Andreassen

[Liselle Angelique Evers Krog Awwal]

Ja, den er svær, dén... Betyder det ikke noget i retning af at historien (om den døde mand) kendes i både nær i fjern? Sådan noget som "Derom hører man vidt og bredt"?

[Rikke Munchkin Sørensen]

Det ville også være mit bedste bud... noget af det fantastiske ved de gamle ballader er jo, at de kan have omkvædslinjer, som overhovedet ikke giver mening for vores nutidsører... jeg har eksempelvis stadig ikke forstået den fra Stolt Signild om "så fager falder den rin..."

[Lisbeth Sandvik]

Hmm.. Tror Liselle har ret. Jeg var til et foredrag om folkeviser på et tidspunkt, og der fik jeg fortalt, at omkvædet kunne handle om hovedpersonens sindtilstand, men jeg kan nogle gange have svært ved at tro på, at det er sådan.

[Rikke Munchkin Sørensen]

Det kan da være, at omkvædet afspejler forfatterens/sangerens sindstilstand... hvis de var sindssyge i gerningsøjeblikket behøver omkvædet i så fal ikke at give mening

[Morten Musicus]

Jeg er sikker på Liselle rammer hovedet på sømmet med "så vide da ganger der ord af"

[Jørn Andreassen]

Takk skal dere ha. Jeg tror og håper at Liselle har rett. Det er greit å ha en forståelse av hva jeg synger.

[Lise Rasmussen]

Så fager falder den rin: Duggen falder smukt.

[Simon Jarløv]

Er der egentlig nogen, der ved noget om, hvornår 'Hedebys Genganger' er fra? Er det en autentisk middelaldervise eller er den skrevet senere? Måske en omskrivning af en gammel vise? Grunden til at jeg spørger, er at selvom sproget ikke er nutidsdansk, så er der noget formmæssigt, der ikke helt passer med andre middelalderviser, og det kunne lugte lidt af, at den er af nyere dato.

[Kristian Nielsen]

Hvor vidt det er en middelalderballade skal jeg ikke kunne sige med sikkerhed, den ældste gengivelse af hedebykvadet / "den døde mand" eller Hedebyes Giengangere er i Anders Sørensens Veddel's Hundredvisebogen fra omkring 1591. Så hvor længe den har eksisteret er såvidt jeg ved ikke til at sige med sikkerhed. Hedeby menes at have været en driftig handelsby omkring 800-900 tallet, men blev ifølge wikipedia ødelagt af Harald Haarderaad omkring 1050 og derefter nærmest glemt. Så om man kan bruge det som argument for at den er fra omkring 1000 tallet og en allegori over at angrebet på hedeby skal hævnes, er min egen overfortolkning.

[Simon Jarløv]

God info - vi kan altså udlede herfra, at kvadet er gammelt. Hvis ikke fra middelalderen så i hvert fra renæssancen. Min frygt var mere, at det var en komposition fra romantikken eller måske endnu nyere, men det er den altså ikke.

[Nicolas Koch-Simms]

@Simon Hvad er det egentlig ved visen som  du mener "formmæssigt" ... "ikke helt passer med andre middelalderviser"?

[Jørn Andreassen]

Jeg synes Hedebykvadet formmessig godt kan være en ballade. Dette er en såkalt tostrofet ballade som inneholder nonsenstekst, dvs. tekst som synges som ikke har noe med verset å gjøre. I tillegg gjentas siste linje en gang, noe som vi også ser i Lille Karen og De to ravne. De to ravne kan dog kategoriseres som en firestrofet ballade, Når balladene opprinnelig ble laget er vanskelig å fastsette, men jeg synes Kristians innlegg var glimrende, og det er ikke usannsynelig at han har rett.

[Simon Jarløv]

@Nico Efter nærmere gennemlæsning af teksten og ved at lægge Valravn-versionen lidt på hylden trækker jeg den udtalelse tilbage, for selvfølgelig passer den ind med andre middelalderballader rent formmæssigt. Altså versene består af korte linier, fulgt af et omkvæd. Havde ikke læst den gamle version, da jeg udtrykte min bekymring.