Akustisk basinstrument

[jens pedersen]

Skulle der mon være nogle af jer der kender noget til et akustisk basinstrument fra middelalderen. Brugte man bas dengang?

[Mads Kjøller-Henningsen]

Jeg er ikke bekendt med nogen form for deciderede basinstrumenter under middelalderen... Dette kan forklares ved, og underbygger, den almene opfattelse af at man faktisk kun spillede musikken enstemmigt i middelalderen... hvis man ser bort fra den i princippet tostemminige fremførelse af melodien med paralelforskydning (samme melodi, bare spillet/sunget med en kvint eller kvarts afstand). Jeg spurgte faktisk til det, under min praktikplads hos violinbygger Erik Hoffmann, der specialicerer sig i kontrabasser, og han fortalte at de første kontrabasser (basgamber) først dukker op i sent 1500-tal. Men hvis man tænker instrumenter i baslejet generelt, er der jo intet der kan udelukkes. Hvordan den enkelte musiker har stemt deres instrument er der jo ingen der kan sige.  Desuden finder man jo i senmiddelalderen fx. basskalmejer... (men jeg gætter på det ikke lige er senmiddelalder du tænker i!? ) /Mads

[jens pedersen]

OK - tak for svaret. Så er der jo kun tilbage at opfinde en middelalderbas.

[Mads Kjøller-Henningsen]

[Troels Dueholm Nørgaard]

Vi har i Lurpakket arbejdet med samme spørgsmål, da vi også synes at vi mangler et ordenligt basinstrument. Det er rigtigt at der ikke umiddelbart findes et autentisk middelalder-bas instrument, men meget middelaldermusik så enkelt, at baseffekten kan opnåes med dybe droner eller stemte trommer, og dertil kommer naturligvis dybe mandsstemmer. Selvom basinstumenter således ikke er autentiske i middelaldermusik, har jeg alligevel et par forslag.. Subcontrabas blokfløjten. Det er godtnok ikke et middelalderinstrument, men lydmessigt vil jeg tro det falder udemærket ind. Jeg har selv hørt det anvendt at gruppen Gjallarhorn, hvor den udemærket udfylder rollen som basinstument. se eventuelt www.gjallarhorn.com Ellers kunne man måske bruge en drejelire, en af de længere ungarske eller svenske modeller, og så sætte nogle tunge strenge på. Det virker i hvertfald for Garmarna og Hedningarna. I Lurpakket har vi valgt at forsøge os med en specialfremstillet (ja gæt engang) svensk lur.. Men hvordan det kommer til at gå må tiden vise \Troels

[Morten Fredberg-Holm]

Organistrum?

[Mads Kjøller-Henningsen]

Det har du jo ret i Morten! især deres (Corvus Corax)! Lyt/se Men det bør nok lige siges at deres organistrum er fuldstændig overdimensioneret i forhold til kilden man har på instrumentet... ligesom alle deres andre instrumenter ! Men den har udentvivl ligget i et ret dybt leje, under alle omstændigheder. Jeg kan iøvrigt kun give Troels ret. Vil vove at påstå at det er det vigitigste element i vores (gavns) musik, sålænge den skal være vær at lytte til i længden. /Mads

[Rikke Munchkin Sørensen]

Er det bare mig, eller lyder den i mistlænkelig grad som en dyb, elektrisk guitar med noget ond ddistortion på?

[Mads Kjøller-Henningsen]

... Eller en kombi af ubeskrivelige mængder harpiks, en vildt svingende streng på latterlig stor mensur, og en al for stor løbsk snerre Som Søren Hammerlund, og en hel del andre plejer at sige: "Havde Hendrix levet i middelalderen, havde han spillet drejelire!" "Prøv at hør; så sætter han lige distortion på.... ej hvor sejt!" (Svagt hørt i baggrunden under en lille Ars Ultima koncert, Bornholm...) (Og nørderiet tog ny højder!) Rock on! /Mads

[Troels Dueholm Nørgaard]

"Havde Hendrix levet i middelalderen, havde han spillet drejelire!" Den har jeg også hørt fra Nico om Martin Seeberg i forbindelse med hans "neglepåstrengenetætpåhjulet-teknik" hvilket forøvrigt er rigtig fedt at opleve.. \Troels

[Nicolas Koch-Simms]

Hvis nogen kan få en lire til at lyde fedt på scenen, så er det sku martin. Stefan Brisland-Ferner og Totte Mattsson (fra hhv. Garmana og Hedningarna) har for resten lavet nogen ret fed lyd med deres to svenske grodda-lirer og nogle mixere på deres projekt Prototype. Nåh, men vi kom fra basinstrumenter. Ladies and gentlemen. I give you the: Tromba Marina Her en en lydoptagelse af en. Og her er hvad wikipedia mener om sagen: "A tromba marina, or marine trumpet (Fr. trompette marine; Ger. Marientrompete, Trompetengeige, Nonnengeige or Trumscheit, Pol. tub maryna) is a triangular bowed string instrument used in medieval and Renaissance Europe and was highly popular in the 15th century and surviving into the 18th century. The tromba marina consists of a body and neck in the shape of a truncated cone resting on a triangular base. It is usually four to seven feet long, and is a monochord (although some versions have sympathetically-vibrating strings). It is played without stopping the string, but playing natural harmonics by lightly touching the string with the thumb at nodal points. Its name comes from its trumpetlike sound due to the unusual construction of the bridge, and the resemblance of its contour to the marine speaking-trumpet of the Middle Ages."

[jens pedersen]

mange tak for jeres entusiastiske bidrag - det er meget inspirerende.

[Morten Fredberg-Holm]

Tromba Marina! Det var det den hed - jeg kunne ikke huske det, men havde den også i tankerne. Cradem Aventure havde en med i Horsens, ond ond lyd. Jeg tror ski jeg bygger en (når jeg har fået lavet fingerhuller i en af mine gamle 2-meter-lange-træ-orgelpiber - det må da være en basfløjte der vil noget....)

[Troels Dueholm Nørgaard]

Apropros basfløjte og stor orgelpibe af træ, så bygger Herbert Paetzold sine store subkontrabasblokfløjter efter samme principper som man bygger orgelpiber i træ. Det instrument som der er et billede af her har en luftsøjle 3.6 meter og stemmer i FF hvilket vil sige 3 oktaver under en almindelig altblokfløjte.. ("Lyt") Jeg tror enda dette lydklip spilles på en fløjte der er et nummer mindre.. \Troels

[Troels Dueholm Nørgaard]

mht. Nonnegeige, som er det navn jeg bedst kender tromba marinaen under, får som det også nævnes i Nicos indlæg sin karakteristiske lyd på grund af broen, der, ligesom snerren på en drejelire, er løs, og derfor danser lynstep på dækket når strengen vibrerer.. eller med andre ord broen slår på dækket med samme frekvens som strengen vibrerer, og det skaber en snerrende lyd, som i nonnegeigens tilfælde lyder lidt i retning af en trompet.. Og deraf det lidt spøjse navn: Det var nemlig forbudt for nonner at spille blæseinstrumenter (hvilket muligvis har haft noget at gøre med, at man anså det for syndigt at spille på fløjter hvis materiale har en noget anden og levende karakter end træ ) Derfor substituerede man i nonneklostrene skjalmejer og trompeter med nonnegeiger... Bare en lille detalje Og så siger de, at det er kedeligt at være historiker.. \Troels - Løse broer for the win