Årle om morgenen

[Morten Koborg]

Jeg stødte på en side, som var meget interessant. Den omhandler delvist den tekst som vi kender fra Årle om morgenen, som også ligger her på siden, men de er alligevel lidt anderledes: http://runeberg.org/ildalihi/1/0148.html Der står indledningsvis: Den ældste historiske Vise er den om »Erik Emuns Drab«, en Begivenhed, hvis bratte Forløb i sig selv er af megen episk Virkning.  Aarle om Morgen, Lærken hun sang, - Under saa grøn en Lide. - Hr. Karl han klæder sig for sin Seng. Kongen af Danmarks Krone han lader det hævne. Han drog i sin Skjorte skjøn og Silke trøje med Guld i Søm. Bukkeskinds Støvler drog han paa Ben, forgyldene Spore spændte han omkring. Forgyldene Spore spændte han omkring, saa rider Hr. Karl alene til Thing. Hr. Karl han ganger ad Thinget fram, der rømmer for hannem saamangen Mand. Hvad han har at forhandle med Dankongen - Erik Emun - om, gjør Visen ikke Rede for; den haster videre i Begivenhedsrækken og fortæller strax i de følgende Strofer, at Kongen lader Hr. Karl binde og stejle, at hans Broder Sorte Plog faaer Budskab derom og flux rider til Thinge: Hr. Plog han ganger ad Thinget frem, Dankonning stander hannem op igjen. »Havde jeg været her før idag, da havde det været bedre ilag. Dyre skulle de det bøde, der stejled min Broder uden Brøde.« Det da mælte Dankonning saa strag: »Din Broder er fældet for Ulivssag. Maatte hver raade med Vold og Sværd, var Loven ikke en Bønne værd.« »Min Broder var dannis og dydefuld, vi kunde hannem løst med Sølv og Guld.« »Dit Sølv og Guld passe vi intet paa, Retten sin Gang jo have maa. Du maatt end tale saalænge derom, Du kanst end fange den samme Dom.« Som Svar paa denne Tiltale dræber Sorte Plog Dankongen og hans Mænd og »aag (kjørte) saa selv sin Broder hjem«.  Er denne version "den rigtige", eller er begge versioner "rigtige". Var det "normalt" i tidligere tider, at snuppe en sang som omhandler en ting, og brygge videre på den så den passer til en anden ting? Hvordan bliver "Hr. Karl" til "Hr. Tidmand" ? /Morten

[Rikke Munchkin Sørensen]

Nu er mange af teksterne jo først nedskrevet (formodentlig) flere hundrede år efter, at man er begyndt at synge dem, så de kan have ændret sig mange gange undervejs... og desuden er det jo også en musikers pligt at stjæle med arme og ben Jeg kunne da også godt forestille mig, at man tager en sang om én herremand/høvding/whatever og lige skifter navnet ud, så det handler om en mere lokal én af slagsen. Jeg kan se, at teksten herover ikke passer til den melodi vi kender (altså hvad angår mellem- og omkvæd) - men det gør til gengæld "Sidsel Viddelvand" (http://skjaldesang.dk/estrato.php?Page=vissang&sid=426), som har en ganske anden historie... Så... uden noget videnskabeligt/teoretisk belæg overhovedet (tror jeg), vil jeg påstå, at det er logisk,at de fleste sange fra så gamle dage har floreret i forskellige versioner, både hvad angår tekst og melodi.

[Morten Koborg]

Stjæle med arme og ben, er vel det som også kaldes "kunsnerisk frihed til skønsom tilpasning" Jeg stødte på et andet link. Klik HER for at kommer dertil Hvis man ikke lander på side 25, så gå dertil. Her kan man læse teksten om "Erik Emuns drab", og lige efter den sang, tadaaaa, finder man sangen om "Hr. Tidmand" (som vi kender som årle om morgenen". Det er bare sjovt så mange ting går igen i de to sange, "klær sig for sin seng", "bukkeskindsstøvler" osv osv. I øvrigt indeholder ovennævnte link rigtig rigtig rigtig mange gamle middelaldersange. Titlen er "Udvalgte danske viser", og det er en fordel at kende til gotiske bogstaver /Morten