Som fugl Fønix skal de glemte sange genopstå fra fortidens tåger og leve igen
Aldrig før er liverollespillere, samlet fra hele landet,
på tværs af foreninger, scenarier og landsdele, gået sammen om at lave en cd,
der samler nogle af de bedste sange fra forskellige scenarier på een cd.
Festen er lige begyndt
også kendt som Festen i Geistendorf blev skrevet til scenariet "Geistendorf"af Ole Peinow alias Ratatosk af Oldorando, som spillede barde,
og skulle spille til høstbal på kroen.
Melodien er een, der blev lavet til formålet, og teksten ligeledes.
Sangen er en munter vise, der kan sætte gang i enhver trist krostue,
og alle kan være med på omkvædet.
Sangen har for øvrigt vist sig at have den lidt uheldige virkning, at den
sætter sig på hjernen og er ganske svær at komme af med,
når man først har sunget med på den.
Vokal: Ole Peinow
Guitar: Tore Plougheld
Violin: Maria Gantzel
Tromme: Ena Spottag
Kor
mp3
De tre møer.
Denne sang er en gammel folkevise,indtil for nyligt fandtes den kun som brudstykker på Bornholm,
men den blev fundet igen i Amerika, hvor nogle norske emigranter kendte den.
Kisser fra Bornholms middelaldermarked oversatte den til dansk, og
tog deriblandt udgangspunkt i Ølen Å, som er en å på Bornholm.
Den kom bla. til Søslottet |||, hvor Askelys "Olle " (Stine Frederiksen)
sang om den drabelige historie.
Sangen følger tre pigers lidt uheldige møde med en landevejsrøver,
der vil have en viv, og de to, der siger nej, slår han koldblodigt ihjel
(her snakker vi om en mand, der er meget dårlig til at tage et NEJ).
Til sidst finder ud af, at det er hans søstre, han har slået ihjel
og har dermed gjort sig skyldig i en af middelalderens største
forbrydelser, nemlig frænnedrab, og der er kun een straf, der kan sone en sådan udåd...
Røver: Mikkel Brunberg
Fortæller: Stine Frederiksen
1. mø: Anja Martinsen
2. mø: Christine Streit
3.mø: Rikke Munchkin
Guitar: Tore Plougheld
Tværfløjte: Dina
Violin: Maria Gantzel
Tromme Ena Spottag
Kor
mp3
Erik langkniv
Erik langkniv blev lavet under scenariet "Geistendorf" i 1998 af Signe Winter oghandler om Erik Langkniv (spillet af Frederik Storm).
Erik Langkniv var en landevejrøver og blev dømt til døden, men da dommen
skulle eksekveres, trak han hovedet til sig, så ham, der skulle holde hans hoved
i håret, mistede en finger. Vagten blev siden kaldt Gustav Nifinger
(spillet af Dennis Graa). Dommen kom dog til fuldbyrdelse, og han blev
begravet, men to troldmænd genoplivede ham på bud fra
guden Girak (guden for røvere, tyve og handelsmænd),
og netop som folk sad på kroen "Den synkende Drage " (pga. gulvets moseagtige tendenser)
og sang sangen om Erik Langkniv, kom han ind til stor jubel for de forsamlede.
Derfra stammer omkvædeskiftet i de to sidste vers.
Vokal: Ole Peinow
Guitar: Tore Plougheld
Tromme: Ena Spottag
Kor
mp3
Ravnevisen
Ravnevisens oprindelse er på nuværende tidspunkt ukendt.Den version her stammer fra Bornholms middelaldermarked,
og videre på Søslottet |||, hvor Askelys bedste bedste "Olle " (Stine Frederiksen)
fik folk til at gyse om bålet med denne makabre sang.
Den handler om en enlig gravid pige, der går en tur i skoven,
og hendes møde med to ravne (måske Hugin og Mugin, Odins ravne)
og deres indbyrdes samtale.
Man kan så gisne om, om det er noget hun fantaserer, og om det, ravnene vil gøre,
i virkeligheden er det, hun gerne ville have skete med faderen til hendes
ufrivillige barn.
Men igen: Det er helt op til folks fantasi, hvad der sker,
sangen og melodien er i hvert fald gode og kan varmt anbefales til lange gåture,
da alle kan være med.
Vokal: Stine Frederiksen
Guitar: Tore Plougheld
Tromme: Ena Spottag
Kor
mp3
Knokkelmanden
Knokkelmanden er skrevet af Morten Pedersen til et teaterstykke, derhed "Forbandelsens fødsel" omkring 1990.
Instruktøren ønskede et dansenummer om døden, men den skulle
både respektere og håne den samtidigt, så det blev til knokkelmanden.
Teaterstykket blev aldrig til noget og sangen lå gemt i en skuffe en del år, indtil
den blev bragt til live i middelaldersanggruppen "Truppo Trotto " ,
hvor den også er at finde på deres cd "Livets Lyst".
Derefter har den spredt sig rundt omkring til middelaldermarkeder og
til forskellige scenarier.
Vokal og Guitar: Tore Plougheld
Tromme:Ena Spottag
Kor
mp3
Lygtemanden
Tekst og melodi til Lygtemanden er skrevet af Finn Molsted midt i 1970'erne.Melodien er udemærket til at danse en tospring efter.
(kædedans med to skridt til venstre, afsluttet med spark med højre ben til venstre
og et skridt til højre, evt. afsluttet med modsat spark og så fremdeles).
Historien er som taget ud af et eventyr, hvor en mand drager afsted
på skattejagt men farer vild, da han følger efter lyset fra en "lygtemand".
Ifølge gammel overtro stod lygtemænd i ledtog med elverne: De havde til
opgave at lede folk hen til elvernes sale, hvorefter folk forsvandt for stedse.
Vokal: Dina
Laud: Ole Peinow
Tromme: Ena Spottag
Guitar: Tore Plougheld
Fløjte: Rikke Munchkin
Kor
mp3
Stolt Signild
Stolt Signild er en gammel folkevise fra færøerne, som er kommet hertil.Den er at finde som nummer 185 i Svend Grundtvigs "Danmarks Gamle Folkeviser".
Så hvem Stolt Signild egentlig var er op til fantasien, men det bliver sangen
ikke dårligere af..
Vokal og guitar: Tore Plougheld
Horn: Julie Streit
Kor
mp3
Røvervisen
Røvervisen er skrevet af Doris Donnell over folkemelodien "Der stode tre skalke ",mens hun stod og ventede på en bus.
Den blev skrevet i 1999 til Legendernes Tid 3 og 4, hvor det var meningen, at
hun skulle spille landevejsøveren "Latra" i en røverbande.
Det var så meningen, at sangen skulle bruges til at fortælle om hendes fortid.
Desværre kom rollen aldrig i brug, da hun skulle
spille købmanden Latrienne Devoux i Devoux handelshus.
Hun studerede på musikuniversitetet under ledelse af musiklæreren Wilhelm Volkesohn
(Tore Plougheld).
Hun sang sangen for ham, og så begyndte den sin vandring.
Vokal: Doris Donnell og
Ole Peinow
Guitar: Tore Plougheld
Tromme: Ena Spottag og
Maria Gantzel
mp3
Heksevisen
Heksevisen - senere kendt som Gøglerheksen - blev til under scenariet "Geistendorf"i 1998 af Signe Winter, Fie og Heidi i samarbejde og omhandler en virkelig begivenhed.
En adelsmand "Fraiser " blev syg og beskyldte "Heksen " (spillet af Gitte Mullic)
for at have kastet en forbandelse på ham. Hun flygtede, men blev senere set fingererende
med en babysnog, som hun havde fundet (og altså ikke en skruptudse).
Senere blev hun fundet af en heksejæger og dømt til bålet.
Sangen fik så et sidste vers om gøglerheksen, som altså slet ikke var en rigtig heks,
men en gøgler, som mange ikke kunne lide og flere ikke kunne fordrage.
Vokal: Mikkel Brunberg
Tromme: Ena Spottag
Laud: Ole Peinow
Kor
mp3
Sankt Michaels hymne
Sankt Michaels hymne er svær at finde kilden til. Den version her stammerfra Rudolf Steiner skolen.
Sankt Michael er en ærkeengel, som både findes i den jødiske, islamiske
og kristne trosverden. I kristendommen er han Herrens (Kyrios) engel og
sendebud, skytspatron for kirken og "de stakkels sjæle" i Purgatorium samt
for det tyske folk.
Som de gode engles anfører udkæmpede han en drabelig kamp mod
den onde drage "Diabolos " om Moses' lig.
Det endte med, at Diabolos og hans tilhængere tabte og styrtede til jorden. (Jud. 9.).
Sankt Michael fejres den 29. september, "Mikkelsdag." Han ses oftest som ridder
i kamp med dragen og som sjælevejer på Dommedag.
1. Stemme: Eva, Christine Streit og Marie Plougheld
2. Stemme: Tore Plougheld, Ole Peinow og Maria Gantzel
Alt-kor
mp3
Knokkelmanden solo
Knokkelmanden solo er Ole Peinows bud på, hvordan han synes, den skal lyde iforhold til den første version.
Han lavede melodien om til trefjerdedelstakt
og gav den et mere dystert præg.
Vokal og Guitar: Ole Peinow
Tromme: Ena Spottag
mp3
For Gud
For GUD er skrevet af Nicolai Lindberg, der skulle spille denutiske filosof "Nikolaij Borisovitz Zelanic " til "Legendernes Tid I - Troldmandens prøve " i 1999.
Det utiske folk er inspiret af det russiske folkeslag, og derfor blev
det den russiske marchmelodi "Casatschor", der blev brugt.
Man skal forestille sig 30 store harniskklædte krigere, der kommer
marcherende, klar til kamp, og fast synger "For GUD" i et hurtigere og
hurtigere tempo, mens de banker på skjoldene og ser grumme ud.
Så er der ikke noget at sige til, at fjenden flygter for utisk fod...
Kor: Mikkel Brunberg, Ole Peinow, Jacob Nielsen, Jonas Wedell, Christian Clausen, Kristian Nielsen
Tromme: Ena Spottag
mp3
Legenden om Morhakur
Legenden om Morhakur er skrevet af Lise Rasmussen til Vølvens sommerscenarie 2000:"Shradan - en ny æra " på opfordring af Susanne Rasmussen, der stod for verdenshistorien.
Den er skrevet over melodien fra "kom nu veninde " fra højskolesangbogen.
Sangen handler om, hvordan månegudinden Isdin lavede de to første
elvere Morhakur og Aylin i sin verden, som er en del af en stor og
spændende skabelsberetning skrevet til "Shradan." De levede blandt nogle halvguder,
kaldet "Drager," som mente, at der blev for mange elvere, og Dragekrigen mellem
elvere og "Dragerne" begyndte. Elverne vandt, men der var stadig overlevende "Drager,"
og så var scenariet til "Shradan " sat.
Vokal og Guitar: Tore Plougheld
Vokal: Julie Streit
mp3
Du er Kvinde
Du er kvinden er skrevet af Ole Peinow, der spillede barden Ratatosk af Oldorandotil scenariet Geistendorf i 1998. Melodien er første del af en svensk vise
"Får jag lämna några blommor" skrevet af Lille Bror Söderlundh.
Sangen hed egentligt "Sang til Zenia " til minde om adelsfruen Zenia
(Signe Winter), som Ratatosk dyrkede så inderligt gennem en lang og kold
vinter (mens fruens mand var på krigstogt med sin konge).
Zenia blev gravid og fødte et pigebarn, som hun insisterede på at bortadoptere,
hvilket fortalte, at Zenia aldrig ville forlade sin velhavende mand.
Ratatosk stak af med pigebarnet for på den måde at kunne beholde en lille del
af sin elskede Zenia. Barnet fik navnet Titiana og blev i en alder af 18 år
gift med en byvagtskaptajn i byen Granly (scenariet "Ud Af Tusmørket 2").
Forholdet mellem Zenia og Ratatosk er en af den slags forelskelser,
som holder livet ud - uanset hvor forfejlede, de måtte vise sig at være.
Vokal og Guitar: Tore Plougheld
mp3