Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeDDe tre musikanter
De tre møer og røveren Sang De Vilde Svaler
C Forbogstav E
 
   
   

De tre musikanter

Tekst: Oskar Hansen
Musik: Arnold Ringsted



F F F C7
Den ene spilled' banjo, den anden mandolin,
C7 C7 C7 F
den tredie af harmonikassen trak så sære hvin.
F F7 Bb Bb F
Når de gik hen ad vej - en, de standsed' ved hver gård
F F Gm C7 F
og spillede de viser, der til pigehjerter går.


For ham der spilled' banjo var sort af hud og hår,
hans vugge stod i Kongo i et rent tilfældigt år.
Hans mor var sort - en hedning, hans far hvid missionær,
og ham der spilled' banjo havde arvet lidt af hver.

Den anden, ham der spilled' så flot på mandolin,
var som den lyse dag, så ren, så fager og så fin.
Hans fader var en greve, hans mor en tatermær,
og ham der spilled' banjo havde arvet lidt af hver.

Den tredie, ham der hev i trækharmonika,
han havde seksten fædre fra sin allerførste dag,
og skønt de alle seksten ret nægted' hver især,
ham med harmonikassen havde arvet lidt af hver.

Så spillede de trende for godtfolk rundt om land,
de spillede for kvinder og de spillede for mand,
men mest dog for de piger, der lo, når de kom nær,
men der var én de elskede tilsammen hver især.

Hun elsked' ham med banjo og ham med mandolin
og ikke mindst harmonikassens sødmefulde hvin.
Når de kom til en by, hvor hun var, de havde kær,
de blev der trende nætter, det var lige en til hver.

Så skete det de tider, hvor vårens blomster gror,
ved hendes bløde lænder lå det nysseligste nor.
En knægt så sund i formen, men ellers dog lidt sær,
han fik de instrumenter, som de spilled' hver især.

Så spilled' han på banjo, så flot på mandolin
og lokked' af harmonikassen sødmefulde hvin.
Han døde mæt af alder, og visen er forbi
om tre små musikanter, der blev et musikgeni.
________________________________
dette er en gammel gammel vise, som jeg stødte på, på nettet, jeg synes det var lidt synd at den ikke lå herinde


sofie liv pedersen  ninnusofie@hotmail.com


 
Ej hvor er den dog dejlig! Hvor er den sød. Lydfilen virker ikke for mig lige nu, og det er jeg meget ked af.. Den er genial! Den skal føjes til mit bibliotek og læres udenad skal den. ^_^
Mie Sindet Daugaard  bestfriend_orm@hotmail.com
 
Den står også i den første (tror jeg) af de sangbøger der hedder "Sangbogen", og ellers vil jeg gerne lære den til hvem jeg nu måtte møde der vil lære den ^^
Lise  lise@garou.dk
 
vil lige påpege at den bliver spillet/sunget under agnes og lauritz bryllup i matador serien
Hanne Rasmussen  Hanne3782@hotmail.com
 
De sidste vers er hermed sat ind. Tak til Lise og A. Jørgensen for at gøre opmærksom på det. Jeres indlæg er blevet slettet, da de ikke længere er relevante :)
Rikke M. Sørensen  munchkin@skjaldesang.dk
 
Brylluppet i serien, foregår i espisode 9
Fandt lige nedenstående på http://www.sandrewmetronome.dk/matadoronline/tidende/060402_ridser.htm#musikanter

Røde synger sangen 'De tre musikanter' til sit bryllup med Agnes i 1935. Tekst og musik er ifølge 'Sangbogen 3' (Edition Wilhelm Hansen, 1999) først skrevet i 1939.
Charlotte Wulff, Århus

En vise om de tre musikanter (1939)

Tekst: Oskar Hansen
Musik: Arnold Ringsted
Beate  beate@horsleben.com
 
der er en fejl i sidste linie i 3. sidste vers
Heidi  Heidi.1.ben@gmail.com
 
Det er fint, du siger det, men det ville være mere brugbart,hvis du også sagde, hvori fejlen bestod, og hvad du mente det skulle rettes til ;-)
Rikke Munchkin Sørensen  munchkin@skjaldesang.dk
 
Ved næremere gennemlæsning, er der en del mindre fejl, så kan du ikke ligge teksten op igen, jeg kan ikke få lov til at indsætte den, men den er i den rigtige udgave her: www.sandrewmetronome.dk/matadoronline/tidende/060402_ridser.htm#musikanter
Beate Horsleben  
 
Done :-)
Rikke Munchkin Sørensen  
 
Arrgg, min fejl, jeg troede den tekst var den rigtige, men den version jeg selv har, har jeg åbenbart tilrettet, Her er den synkroniseret med Matadorsoptagelsen.

Den ene spilled' banjo, den anden mandolin,
den tredie af harmonikassen trak så sære hvin.
Når de gik hen ad vejen, de standsed' ved hver gård
og spillede de viser, der til pigehjerter går.

For ham der spilled' banjo var sort af hud og hår,
hans vugge stod i Kongo i et rent tilfældigt år.
Hans mor var sort - en hedning, hans far hvid missionær,
og ham der spilled' banjo havde arvet lidt af hver.

Den anden, ham der spilled' så flot på mandolin,
var som den lyse dag, så ren, så fager og så fin.
Hans fader var en greve, hans mor en tatermær,
og ham med mandolinen havde arvet lidt af hver.

Den tredie, ham der hev i sin trækharmonika,
han havde seksten fædre fra den allerførste dag,
og skønt de alle seksten frækt nægted' hver især,
ham med harmonikassen havde arvet lidt af hver.

Så spillede de trende for godtfolk rundt om land,
de spillede for kvinde og de spillede for mand,
men mest dog for de piger, der lo, når de kom nær,
men der var én de elskede tilsammen hver især.

Hun elsked' ham med banjo og ham med mandolin
og ikke mindst harmonikassens sødmefulde hvin.
Når de kom til den by, hvor hun var, de havde kær,
de blev der trende nætter, det var lige en til hver.

Så skete det de tider, da vårens blomster gror,
ved hendes bløde lænder lå det nysseligste nor.
En knægt så sund i formen, men ellers dog lidt sær,
han havde nemlig arvet fra de trende lidt af hver

Han voksede op, blev større, sådan som det skal ske
For børn af sunde piger, der kan elske, og kan le
Men da de trende følte at dødens stund var nær
Han fik de instrumenter som de spillede hver især

Så spilled' han på banjo og flot på mandolin
og lokked' af harmonikassen sødmefulde hvin.
Han døde mæt af alder, og visen er forbi
om tre små musikanter, der blev et musikgen
Beate Horsleben  
 
...så den du lige har lagt op nu er forskellige fra den,du linkede til før?

(Nej, jeg gider ikke sammenligne de to versioner ord for ord ;-) Men vil gerne lægge den helt rigtige tekst op)
Rikke Munchkin Sørensen  
 
Tredje vers i den jeg linkkede til går:

Den anden, ham der spilled' så flot på mandolin,
var som den lyse dag, så ren, så fager og så fin.
Hans fader var en greve, hans mor en tatermær,
og ham der spilled' banjo havde arvet lidt af hver.

Den handler om ham der spillede mandolin, men det er ham der spillede banjo, der havde arvet lidt hver, som sjovt nok også er det der står i verset før... øh? (det var en lign. fejl, som Heidi refererede til)
Jeg har lige fundet en version på nettet, som ikke går sådan, men da jeg ledte for noget tid siden, kunne jeg ikke opstøve en eneste der ikke gik sådan.

Men nej, jeg kender ikke den oprinelige tekst, men matadorserien var den mest pålidelige kilde, jeg har kunnet finde (den jeg lige har fundet kan være lige så rigtig), alternativet er at opsøge, nogen der kan vide sådan noget (måske www.Oskar.dk?)

Men nej jeg ved ikke, hvad der er den helt rigtige, jeg kom bare med en version, som ikke åbenlyst er forkert.
Eller forsøgte på samme ;-)
Derudover mangler der et vers i den jeg linkkede til ;-)
Beate Horsleben  
 
Jeg giver op: Fortæl mig præcis, hvad jeg skal rette i ovenstående tekst (eller at alt er, som det skal være). Jeg kan ikke overskue det længere...
Munchkin  
 
Vedrørende fejlen i tredie vers: I stedet for "frækt nægted'..." skal der stå: "ret nægted'..."
Lisbeth Freitag  liborn@yahoo.dk
 
Done
Rikke Munchkin Sørensen  
 
Dejligt at se teksten til denne gode gamle vise; er det en skillingsvise - eller ? Hvor stammer den oprindeligt fra ? Ved nogen det ?
Marianne Danekilde Hansen  mdanekilde@gmail.com
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
en keybord inspilning af sangen
tremusik.mid   10251 bytes   Lydfil
sofie liv pedersen  ninnusofie@hotmail.com 
 
 
   
   


Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeDDe tre musikanter
De tre møer og røveren Sang De Vilde Svaler
C Forbogstav E