1.
Det var Tord aff Hafsgaard,
rider offuer de grønne Enge:
Der tabte han sin Hammer af Guld,
og borte var den saa lenge.
Saa vinder man Sverkind.
2.
Det var Tord af Hafsgaard,
han taler til Broder sin:
Du skalt fare til Nordens Field,
og liuse efter Hammer min.
Saa vinder man.
3.
Det var Lokke Leyemand,
setter sig udi Fædre Ham:
Saa fliver hand til Nordens Field,
alt over det salte Vand.
Saa vinder man.
4.
Mit udi den Borgegaard
og der agselet han sin Skind:
Saa gaar han i Høyeloft,
for leden Tosse Grefve ind.
Saa vinder man.
5.
Være velkommen Lokke Leyemand,
du vær vel kommen her:
Hvor stander til udi Hafsgaard,
og hure stander Landet der (?)
Saa vinder man Sverkind.
6.
Vel stander til paa Hafsgaard,
og vel stander Landet der:
Tord haver sin Hammer mist,
derfore kommer ieg her.
7.
'Ikke fanger Tord sin Hammer igien,
du føre hannem saa for Ord:
Under Femtem Fafne oc Firetyve,
der ligger han grafven i Jorde.
Saa vinder.
8.
Ikke fanger Tord sin Hammer igien,
end siger ieg dig saa:
Med mindre i give mig Jomfru Fridlefsborg, med alt det Gods I aa.
9.
Det vaar Lokke Lejemand,
setter sig udi Fedre Ham:
Saa fløy han tilbage igien,
alt over det salte Vand.
Saa vinder man.
10.
Mit udi den Borgegaard,
der Agseler han sit Skind:
Saa gaar hand i Borgstue,
for kiereste Broder sin.
Saa vinder man.
11.
'Ikke fanger du din Hammer igien,
der maa du lide paa:
Med mind(r)e han fanger Jomfru Fridlefsborg, og alt det Gods vi aa.
Saa vinder.
12.
Der til svarede den stolte Jomfru(,)
paa Benken som hun sad:
I giver mig heller en Christen Mand
end denne her Trold saa led.
13.
Da ville vi tage vor gamle Fader,
saa vel vi børste hans Haar:
Førre vi hannem til Norden Field,
for mig han Brud fremgaar.
Saa vinder.
14.
Førde de denne gamle unge Brud,
førde hende i Bryllups Gaard:
Det maa ieg for sanden sige,
der vaar ey Guld for Lægeren spard.
Saa vinder.
15.
Saa toge de den væne Brud,
sætte hende paa Brudebenk:
Forre da gik han Tosse Grefve,
hannem lyster for Bruden at skienke.
Saa vinder.
16.
Femten Oxe Kro(p)pe dem aad hun op,
der til Tredive Svine-flykke:
Siu hundrede Brød hendis Maaltiid var,
førend hun begered at drikke.
Saa vinder han Sverkind.
17.
Vel Tolv Lester Øll dem drak hun ud,
førend hun kunde tørsten slykke:
End drak hun vd den Hanke Ballie,
saa tog hun til at hikke.
18.
Tosse Grefven gaar ad Gulfvet frem,
sine Hænder monne han vride:
Hveden er os den unge Brud,
hun vil saa meget æde.
19.
Tosse Grefve taler til Kielder Svend,
forsømme du Tappen ikke:
Her haver giest saa underlig en Brud,
saa meget vil hun drikke.
20.
Svarede det liden Lokke,
og smiler han under Skind:
I Otte Dage haver hun ey ædt,
saa saare da stunder hun hid(.)
Saa vinder han Sverkind.
21.
Meldte det liden Tosse-Grefve,
og saa tog han paa:
I kalde mig at Taffel Svenne,
bede dem for mig indgaa.
Saa vinder han.
22.
I hente mig ind den Hammer af Guld,
jeg vil den gierne ombære:
Kand ieg ellers ved Bruden skilles
enten for Skam eller ære.
23.
Otte da vare de Kiæmper,
som Hammeren bare ind paa Træ:
Saa lagde de den saa snildelig,
tvert offuer Brudens Knæ.
24.
Det var den unge Brud,
tog Hammeren i sin Haand:
Det vil ieg for Sanden sige,
hun vende den som en Vaand.
25.
Først slog hun Tosse-Grefve,
den Trold baade læd og lang:
Saa slog hun de andre smaa Trolde,
at dørren den giordes dem trang.
Saa vinder han Sverkind.
26.
Sorgfuld da vare de Geste,
og alle de Nordnes Mænd:
De finge Hug og Dødelig Saar,
der af saa blegnedes Kind.
Saa vinder han Sverkind.
27.
Det vaar Lokke Leyemand,
monne sig saa vel omtenke:
Nu ville vi fare hiem til vort Land,
og spone vor Fader en Enke.
Saa vinder han Sverkind.
|