|
|
VillemandVillemand og hans væne brud
Strengen er af guld
De spillede guldtavl i hendes bur
Så liflig leged' han for sin jomfru
For hver en gang guldtavl på borde rendte
Så mange tårer den jomfru fældte
"Hvorfor græder I for guld så rød?
Eller græder I for I er bleven min mø?
Eller græder I for jeg er ikke rig
Og jer tykkes, jeg kan ikke være jer lig'?"
"Jeg græder ikke for guld så rød,
Og det er med min vilje, jeg er bleven jer mø.
Ej heller græder jeg for I er ikke rig,
Mig tykkes, I er og så ganske min lig'.
Jeg græder langt mere for åen Blide,
Som snarligt jeg skal hen over ride.
Der sank neder mine søstre to
Den tid de lod deres bryllup bo."
"I skal ikke græde for åen Blide.
Mine svende skal med eder ride.
Det skal jeg eder til ære gøre:
Tolv riddere skal eders ganger føre."
Han lagde under ganger de røde guldsko
Og så rider de til Blidebro.
Da hun kom der midt ud på bro
Da snubled' hendes ganger i røde guldsko.
Den ganger den gled på femten søm,
Ned sank den jomfru for striden strøm.
Alle riddere tog efter sadelbue,
Men ingen ku' hjælpe den skønne jomfrue.
Den jomfru rakte op sin hvide hånd:
"Min ædelig herre, hjælp mig til land!"
"Hjælpe dig Gud og den hellig ånd,
For jeg dig ikke hjælpe kan."
Villemand taler til liden smådreng:
"Du hente mig harpen med gyldne streng."
Hr. Villemand tog harpen i hænde,
Så går han for strømmen at stande.
Han spillede alt så liste,
At ej rørtes fugle på kviste.
Så slog han harpen så såre:
Det hørtes over alle gårde.
Barken sprak ud af det egetræ
og hornet ud af det bøvende fæ.
Barken sprak af birke
og knappen af Marias kirke.
Så slog han harpen i harme:
Sin brud ud af troldens arme.
Så slog han harpen til bunde:
Den trold måtte op fra grunde.
Op kom den trold fra grunde
Med Villemands mø i munde.
Ikke hans mø alene
Men og hendes to søstre væne.
"Villemand, Villemand, tag din mø!
Men lad mig beholde mit vand under ø!"
"Så gerne jeg tager min fæstemø,
Men aldrig skal du volde vand under ø!"
Villemand han sit sværd uddrog.
Gud hjalp ham, da han i sønder trolden slog.
Villemand gav hende skarlagen på
Og løftede hende på gangeren grå.
Villemand red sig under ø
Strengen er af guld
Så fejred' han bryllup med sin mø
Så liflig leged' han for sin jomfru
Dette er en oprindelig middelaldersang (forfatter ukendt), men da jeg hørte en version, hvor de to søstre ikke var nævnt og læste en, hvor trolden ikke bliver dræbt, har jeg valgt at stykke de to sammen og kombinere dem, så jeg sikkert har fået lavet en tredje version til at øge forvirringen, men sådan er det jo med folkesange... | Rikke munchkin@worldonline.dk |
Jeg har lige læst Det Forsømte Forår af Hans Scherfig og deri er en samle, som jeg er stensikker bygger på netop denne folkevise. Jeg har ikke kunne finde salmen i Den danske Salmebog, så hvis der er nogen, der ved noget om dette, må de meget gerne skrive til mig! | Mette inkstained_fingers@hotmail.com | Findes også under titlen:
Trylleharpen, så vidt jeg husker. | Helene | Virelai har også indspillet en version af den, der kan findes på deres cd "Virelai-danser duggen af jorden"
Kan også høres online som en lille smagsprøve på deres hjemmeside:
www.virelai.dk | Mads K. Henningsen madskh@ofir.dk | hej mette.
det er sandt den findes i den danske salmebog enddag to ganger.. melodien er en svensk folkevise fra 1814..
og du finder teksten i salmebogen her: Guds menighed, syng for vor skaber i løn: DDS 1 & Guds engle i flok! synger lifligt i kor: DDS 132 | Nicki Andersen nickimaaandersen@hotmail.com | Hvad betyder "bøvende" og "Skrejned´"?
| Anne Kathrine awagtberg@hotmail.com | Bøvende: At lave dyrelyde (muh, mæh etc. - sikkert deraf, udtrykket "bøvet" er kommet).
Skrejned': ...hvor ser du det henne? | Rikke M. Sørensen munchkin@skjaldesang.dk | Her er akkordene jeg bruker:
(D5)Villemand og hans (F)væne (A7)brud
(F)Strengen er af (A5) guld
De (D5)spillede (F)guldtavl (E7)i (Am)hen(E7)des (A5)bur
Så (D5)liflig (A5)leged' han for sin (D5)jomfru
D5 kan godt erstattes med Dm og A5 med A eller A7, men at tersen ikke er med i akkorden gir en "middelalderaktig" klang, synes jeg. | Jørn Andreassen jandreassen@gmail.com | hvad symboliserer den hvide hånd hos jomfruen? | Tanja tm-dk@hotmail.com | Øh...?
Nu er det lidt svært at sige, da teksten er flere hundrede år gammel, hvor folk ganske givet tænkte anderledes. Men her er et par bud:
Mulighed 1: Hånden er ikke solbrændt og hærdet af slid i marken, så hun er en fin dame, som ikke behøver arbejde.
Mulighed 2: Hvid kan symbolisere renhed (hun ér jo så ung og uskyldig)
Mulighed 3: Den er blevet bleg af frygt eller af allerede at have været for længe i vandet... ;-E
Mulighed 4: Ingenting - det skulle bare rime og passe med versefødderne.
Mulighed 5: Noget andet...
Skal du da analysere den i dansk eller sådan noget? | Rikke M. Sørensen munchkin@skjaldesang.dk | skregned = skred ud/snublede... en sjov kommentar jeg faldt over er at der med de "femten" søm, som gangeren skred på, hentydes til at der må mangle et søm i een af guldhesteskoene... | niss stricker blaaregn@hotmail.com | Kan også findes på youtube, sunget på en anden måde.
Frode Veddinge - Harpens kraft | Anna Jensen dingenot@mail.com |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
Denne roman af en folkevise blev indspillet på Hyggecon 2005. Tore må lige skrive hvem der var med, ofr det kan jeg ikke huske. Jeg har delt sangen op i to dele, for ellers bliver filen for stor, og så kan jeg ikke uploade dentil siden, og hvis jeg komprimerer filen endnu mere bliver kvalliteten for dårlig
KOMMENTAR FRA TORE:
undertegnede (sang). Troels "Toga" Dueholm, fløjte. Nicolas Koch-Simms, drejelire. Ann Sofie Smed og Tora De Boer, kor. Der var vidst et par korpiger mere, men jeg husker ikke hvem. | Ville Mand 1 del.mp3 4181995 bytes Lydfil | Christian Colberg aka Master-COTH christiancolberg@hotmail.com | og her er så anden del af sangen | Ville Mand 2 del.mp3 2258546 bytes Lydfil | Christian Colberg aka Master-COTH christiancolberg@hotmail.com |
|
|
|