Her er en lille fortælling
om mosens halvskumle kælling;
hun gik og roded' i jorden
og fik sig de sorteste tæer.
I hytten var en stodder,
han drev den dagen lang,
og køteren den var en loppesæk,
sikke da en sang.
Til mosens vindskæve hytter
der kom en vildfaren rytter
han brat sin ganger får standset
da kællingen krydser hans vej.
"O, skønne kvinde, sig mig,
hvorledes går det til
jeg møder drømmekvinden netop her,
er det skæbnens spil?"
Den kælling var som forstummet,
trak hætten ned, blev formummet
og løb så langt ud i sumpen
at rytteren ikke ku' nå.
Der blev hun til han opgav;
fortrængt af vejr og vind,
så hesten måtte atter finde vej,
da han nær var blind.
Det var den lille fortælling
forvandlet var nu vor kælling
for tæerne de blev skuret
og lærred blev byttet med tyl.
Og stodderen blev hektisk
han sled nu dagen lang
men køteren forblev en loppesæk
sikke da en sang.
tekst & musik: Niels Eggert Benzon |