Sange L Liden Kirsten og Prins Buris
Liden Kirsten Sang Liljen og ravnen
K Forbogstav M

Liden Kirsten og Prins Buris

I
1. Kongen og Sofie de sad over bord
under de roser to
de talte så mangt et gammelt ord
den sommer og den eng så vel kunne sammen

2. 'Hør I konge, kære herre min
under de roser to
vil I give Buris til liden Kirsten
den sommer og den eng så vel kunne sammen

3. I har en søster og jeg har en bror
så herligt et giftemål gør vi i år'

4. Det svared kongen alt ved sin ære
’Hun skal aldrig hans hustru være

5. Liden Kirsten er sig en jomfru så skøn
Buris han er en hestedreng'

6. Dronningen slog sin hånd imod bord
'Så sandelig skal jeg hævne de ord

7. For selv om han ikke er helt så rig
alligevel kan han være hendes lige'

8. 'Forråder du Kirsten søsteren min
det skal blive dig til hjertet men

9. Vil det gud at jeg må leve
så rig en ridder vil jeg hende give'

II
10. Kongen skulle i leding fare
Buris skulle være hjemme tage landet i vare

11. Dronningen kalder på svende to
'I beder herr Buris ind til mig gå

12. Hør du Buris broder min
du skal lokke den liden Kirsten'

13. Buris til sin søster så
’Min kære søster hvorfor taler du så

14. Ret aldrig vil jeg den gerning
gøre jeg aqter hende til min hjertens kære'

15. 'Enten skal du lokke den viv
eller jeg vil dig af Danmark drive'

16. Så fried han i uger fem
hun ville ham ikke svare i dem

17. I uger fem i måneder tre
hun ville ret aldrig til ham se

18. Og bort gik Buris med blegen kind
af hjertens grund han elsked hende

19. Buris svøber sit hoved i skind
han ganger i loft for søsteren sin

20. 'Den jomfru hun er så fast udi sind
slet ingen ridder kan hende vinde'

21. 'Hvad er du for en elskovs mand
at du ikke runer læse kan

22. Jeg vil skrive dig runer i hånd
men selv skal du bære dem frem'

23. Han kasted runer på spange
som liden Kirsten skulle over gange

24. Liden Kirsten blev både angst og bange
til Buris monne hun gange

25. Når andre jomfruer de ganger i eng
så ganger liden Kirsten med Buris til seng

26. Når andre jomfruer de synger i kor
så ganger liden Kirsten med Buris til bord

27. Dronningen smiler under skind
’Hvorfor er liden Kirsten så bleg om kind’

III
28. Det lider fast imod sommer on høst
liden Kirsten tyknes for sit bryst

29. Liden Kirsten taler til ternen sin
'Du skal følae mig i fruerstuen ind

30. Du hente mig ind de fruer fem
lad ikke Sofie vide af dem'

31. Så taler hun til smådrengen sin
'Du skal hente mig herr Buris herind'

32. De mødtes på den højenlofts svale
så søraelig monne de sammen tale

33. 'Godnat Buris min hjertens kær
vi findes ret aldrig i live mer'

34. Dermed tog de hinanden i favn
de dåned begge af hjertens harm

35. De fruer fulgte Kirsten til stenstuen ind
bort gik Buris med blegen kind

36. De fulgte liden Kirsten både ud og ind
da fødte hun sig en datter så væn

IV
37. Forgangen var det år omkring
kongen kom fra leding og hjem

38. Kongen ind ad døren tren
dronning Sofie rækker ham hånden frem

39. 'Hør du Sofie dronning fin
hvor er liden Kirsten søsteren min'

40. ’Din søster er gangen i stenstuen ind
Og der har hun født en datter så væn’

41. Kongen han slog sin hånd imod bord
'Sofie jeg tror aldrig dit ord'

42. Kongen han taler til riddere fem
'I skal hente mig min søster hjem'

43. De red bort som kongen han bød
hellere ville de at de var døde

44. De klapped på døren med deres skind
'Vi beder om lov til at komme ind’

45. Til døren kom den tjenestemår
'Min jomfru drog af byen i går

46. Min jomfru drog til klostret hen
borte bliver hun i dage fem'

47. De red til vinduet og ind de så
der brændte der lys i hver en vrå

48. Der brændte lys i hver en vrå
og vokslys der hvor liden Kirsten lå

49. De klapped på døren med deres skind
'Vi beder om lov til at komme ind

50. Stat op liden Kirsten og klæd dig brat
du skal føres til din broder i nat

51. Klæd dig brat og vær ej sen
kongen er kommen fra leding og hjem'

52. 'Så tag min datter og svøb hende i lin
ret aldrig ser hun moderen sin

53. I skal føre hende til kirken alle
Luselille skal I hende kalde'

54. Så bød hun godnat til møer og kvinder
Så såre faldt de tårer på kinder

55. De slog over hende kåben rød
alt stod hun som var hun død

56. De slog over hende kåben blå
de løfted hende på den ganger grå

V
57. Liden Kirsten ind ad døren tren
kongen stander hende op igen

58. Liden Kirsten rækker ham hånden frem
'Velkommen hjem kære broder min'

59. Kongen han tog et glas med vin
'Du drikke mig til kære søster min'

60. Stor nåde og venskab han hende gav
derfor blev Sofie så vred

61. 'Hør liden Kirsten hvad jeg siger dig
en elskovsvise skal du kvæde for mig'

62. 'En elskovsvise jeg aldrig nam
jeg synger en anden det bedste jeg kan'

63. 'Du skal danse og du skal kvæde
mine gæster skal du i aften glæde

64. Femten riddere skal efter dig træde
og selv vil jeg med dig kvæde'

65. Kongen han med i dansen sprang han
tog sin søster om hviden hånd

66. De dansede ude de dansede inde
han kunne dog ikke se det på hende

67. Han prøvede så ofte hendes sang
dog mere så han på hendes gang

68. Så målte han hende med bæltet især
han kunne dog intet kende der

69, 'Skam få du Sofie du onde kvinde
hvorfor har du løjet om søsteren min'

70. 'Det er guds sanden det er ikke løgn
din søster har født en datter i løn'

71. Hun gjorde liden Kirsten mere harm
hun tog hendes bryster af hendes barm

72. Så malkede hun hende for kongens fod
'Min ædle herre tror du nu mine ord'

73. Kongen han sortnede som en jord
liden Kirsten dånede for hans fod

74. 'Så rig en hertug ville jeg dig give
i aften skal du lade dit liv

75. Den hårdeste død du tåle kan
den skal du lide i aften for sand'

76. Liden Kirsten faldt for kongen på knæ
'Kære broder du nådig til mig se'

77. 'Jeg kan ikke benåde dig
så ilde har du gjort imod mig

78. Jeg lovede dig bort da jeg var af land
til kongens søn af England'

VI
79. Kongen han taler til liden smådreng
'Du hente mig ind de ølsvøber fem

80. Du hente mig otte du hente mig ni
liden kirsten hun skal slide de’

81. 'Åh broder lad mig så længe leve
at jeg kan skrifte min sjælekvide

82. Dig selv giver jeg mit slot så bold
for du har mit unge liv i vold

83. Min datter giver jeg mit guld så rød
for hun skal lade hævne min død

84. Dronning Sofie giver jeg min sølvbunden kniv
for hun har forrådt mit unge liv

85. Åh Buris lille gud give dig ve
nu er mit hjerte udi sorgen stedt

86. Nu har jeg gjort mit skriftemål
nu kan jeg dø for min broders hånd'

87. Hun bød godnat til dem som var inde
så ynkelig monne de græde for hende

88. De græd for hende de møer og kvinder
undtagen Sofie den onde kvinde

89. Kongen han tager de ølsvøber i hænde
med grædende tårer går han til hende

90. Så slog han hende så længe
hun lå udi blodige strenge

91. Hun krøb under dronning Sofies skind
hun skød hende ud med foden sin

92. 'Ilde havde jeg stedt min dronninge fore
skulle jeg skjule din arrige hore'

93. Så gav den rose op sin ånd
hun gav den i gud faders hånd
94. ’Skam få du Sofie du onde kvinde
nu er det sket det du ville

95. Nu er min kære søster død
hvor skal vi lægge den rose så rød'

96. Da svared Sofie hun tog så på
'Vi lægger det lig under Holstebro

97. Vi lægger det lig under Holstebro
og hver dag under min gangers sko'

98. 'Ret aldrig skal du få den glæde
din ganger skal over min søster træde

99. Til Vestervig kloster lader vi hende føre
og bygger over hende de borge så røde'

100. Han lod liden Kirsten så herlig begrave
han sørgede over hende alle sine dage

101. 'Du følger mig udi så mørkt et hus
at jeg hverken ser ild eller lys

102. Der må ej solen over mig skinne
før jeg får bødet synderne mine

103. Sofie forlad dig derpå
aldrig bliver jeg dig af hjertet god'

VII
104. Kongen taler til svende to
'I beder herr Buris ind til mig gå

105. Hør du herr Buris hvad jeg siger dig
hvorledes har du tjent hos mig

106. En vingård fik du af mig at tage vare
derover har du gjort stor skade

107. Det fagreste vintræ har du lagt øde
dig selv til sorg og daglig møde’

108. Buris han faldt for kongen på knæ
'Min kære herre forlad mig det

109. Den store uret jeg dig har gjort
den har min søster på mig ført

110. Gud give det var imod min vilje
at jeg skulle til den jomfru fri

111. Den allerværste død du mig vil give
den lider jeg gerne for den høviske kvinde

112. 'Hans øjne skal udstikkes den hestetyv
for han har forrådt den væne viv'

113. Hans højre hånd og venstre fod
han og tillige afhugge lod

114. Han gjorde dronning Sofie det til ære
og lod Buris' øjne ind for hende bære

115. Så lange lænker lod han slå
i Vestervig port der skulle han stå

116. I Vestervig kloster over de spange
der skulle han Buris hver dag gange

117. Hver dag måtte han hos kongen tigge
'Må jeg ej hos liden Kirsten ligge'

118. Buris gjorde liden Kirsten det til ære
thi i hjertet havde han hende så kær

Kilder:
Seks indgange til balladen 23.
Bente Pingel 1977 efter forskellige kilder i det 16. og 17. århundrede
DgF.127

Kristian Nielsen kristian@skjaldesang.dk

Denne historie findes beskrevet i ballader fra hele norden, island, færøerne, england og tyskland.
Hvis man vil læse mere om den har Svend Grundtvig omkring 66sider om den i Bind 3 af Danmarks Gamle Folkeviser, der kan downloades som pdf fra Google Books.

Kristian Nielsen kristian@skjaldesang.dk

jeg skal spille hr boris i et stykke så det er lidt sjovt at læse. -godt!

helle

De er grimme

karsten de3muske@gmail.com

Noder til Liden Kirsten og Prins Buris. Kilde: Seks indgange til balladen, Anonym fra Fyn 1811

Liden-kirsten-og-prins-Buris.gif 108515 bytes Noder

Kristian Nielsen kristian@skjaldesang.dk

Artikel med forklaringer og mulige historiske relationer til historien. Af museumsleder P. L. Hald fra Thisted museum.

Hald-Liden_Kirstens_grav_paa_Vestervig_Kirkegaard.pdf 32287 bytes Tekstdokument

Kristian Nielsen kristian@skjaldesang.dk

Sange L Liden Kirsten og Prins Buris
Liden Kirsten Sang Liljen og ravnen
K Forbogstav M