Sange
JJomfruen i fuglehamJomfru i ormeham
Sang 
Jon af HasselgrønI
Forbogstav K Jomfruen i fugleham
| Jeg ved vel, hvor en skov hun stander, hun står foruden under fjord; der gror inde de fejreste træ, som nogen mand haver hørt. - Så vinder en svend sin jomfru. Der gror inde de fejreste træ, som man kalder silje og linde; der spiller inde de ærlige dyr, som man kalder hjorte og hinde. Der spiller inde både hjorte og hinde, og andre dyr så skønne; der synger så lidel en nattergal udi en lind så grøn. Det spurgte Nilaus Erlandsøn, som dyren’ var vant at bede, han lader sin ganger med det røde guld sko, og did rider han at lede. Did red Nilaus Erlandsøn, så såre da mon han lange; da var han i dage tre, han kunde ej fuglen fange. Så sætte han snaren på alle de træ, som fuglen var vante at være; den fugl blev si sin’ øjen snar, han måtte hende ombære. Han sætte snaren på alle de stier, som fuglen var vante at gange; den fugl var i sin’ øjen så snar, han kunde hende ikke fange. Han tog øksen i sin hånd, han vilde det træ neder fælde; der kom den mand, der skoven åtte, han skød sin skaft imellem. ”Hugger du neder min fæ’rne skove, og gør du mig den vælde: jeg lover dig Nilaus Erlandsøn, så dyrt skalt du det gælde.” Det da mælte den skønne jomfru, hun stod på højen tinde: ”Ungersvend, vilt du lyde mit råd, da skalt du fuglen vinde.” ”Hør du, favren ungersvend, og vilt du lyde mit råd: du får ikke af vilden fugl, uden du haver tammen brad.” Han skar braden af sit bryst, han hængte de på lindekvist; hun flagred’ med sin’ vinger, hun lod vel om, fuld ondt var braden at miste. Der da var den lidel nattergal, hun fik det blodige brad; så blev hun til skønneste jomfru, der måtte på jorden gå. Jomfruen under linden stod, i silkesærk hint røde; ridderen tog hende udi sin arm, de klaged hverandre deres nød. Ridderen tog hende i sin arm, klapped hende ved hviden kind; ”Sig mig allerkæreste min, hvem voldte dig sorrig din?” ”Jeg sad over min faders bord, jeg legte med roser og liljer; min stedmoder kom da gangendes fram, det var ikke med hendes minde Så skabte hun mig til en lidel nattergal, bad mig af skoven flyve; min’ syv møer i ulvelige, bad, de skulde fuglen rive”. Jomfruen under linden stod, slog ud sit favre hår; der kom løbendes hendes tjenestemøer, i ulvelige de var. Nu haver Nilaus Erlandsøn, forvunden båd’ angest og harm, nu sover han så gladelig, udi den jomfru henders arm. - Så vinder en svend sin jomfru. ********************** En dejlig tryllevise, som jeg desværre ikke kender melodien på. Tilføjet til Skjaldesang 6/1-2009 |
| Nikolaj Haritopoulos nikolaj_haritopoulos@hotmail.com |
 |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| absolut Banger. mig og mine hjemmedrenge læser den hver gang vi bliver skæve, inden vi har samleje. |
| John Mogensen fortnitesussyballs@shid.io |
| H-hej allesammen mig og Kisoan holder fest i viborg så kom og vær med (kun piger helst under 13 dog) |
| Benjamin Christiansen poyihev923@host1s.com |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
SangeJJomfruen i fugleham
Jomfru i ormeham Sang Jon af Hasselgrøn
I Forbogstav K