Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangePPindsvinet og gulvskrubben
Pigen og sømanden Sang Pinsesvinet
O Forbogstav R
 
   
   

Pindsvinet og gulvskrubben

Et pindsvin i stiveste stads
Kom hjem fra et muntert kalas,
Her havde han festet på slappeste line,
Spist pindemad og drukket pindsvinevine,
Nu kunne han ej i sin rus
Finde sit pindsvinehus.

Hos Madsens på markvejen fem
Stod vaskehusdøren på klem.
Han greb denne chance, der kom så tilfældigt,
For det var da rent ud sagt pindsvineheldigt,
Her kunne han få sig en lur.
Da så han en yndig figur.

En hun med den skønneste ham,
Så rolig, så blid og så tam,
Så fuld af bedårende, struttende ynde,
Han mærked sit pindsvinehjerte begynde
At banke i hidsig galop
For denne henrivende krop.

Han talte til een og tog fat:
”Min egen, min elskede, skat
du skønne fortryllende pindsvinekvinde,
for dig kan du tro ku’ jeg godt stå på pinde,
jeg kommer og kysser dig hvis
du ikke er prikken og spids”

Hun svared ham ikke et grynt
Men nu, da han havde begyndt,
Da vented han ikke på hendes bevilling,
Nej, indtog en aggressiv pindsvinestilling,
Men da han var allermest kæk
Blev modet forvandlet til skræk.

For Madsens Marie kom ind
Hun øjed hans pindsvineskind,
Og skreg: ”Kan du så lade gulvskrubben være,
Nej her i mit vaskehus vil på min ære
Jeg ikke ha pindsvineri
Skrup hjem til din pindsvinesti”.

Hun kosted den arme filur
Af sted med et drabeligt fur.
Da pindsvinet så, at hans livs allerstørste
Forelskelse kun var en uvenlig børste,
Da sukkede det lille bæst:
”Errare humanum est”.

Tekst og musik: Knud Michelsen omkring 1960
Kristian Nielsen  kristian@skjaldesang.dk


 
Tusind tak for den! Jeg havde hørt om den, men havde ikke noderne til den. Nu spreder jeg budskabet om denne fine lille sang. Og ja, det ville være synd hvis de fine tegninger gik tabt.
Louise Bøttern  info@louiseboettern.com
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
Denne tekst og nodebog har længe ligget på Pindsvinehjælpens hjemmeside, men foreningen ophørte i 2008, og hjemmesiden nedlagt. Derfor tillader jeg mig at lægge nodebogen, tekst og tegninger af Ida Michelsen her, da jeg syntes det er synd at den går i glemmebogen.
Pindsvinet og gulvskrubben.pdf   540598 bytes   Noder
Kristian Nielsen  kristian@skjaldesang.dk 
 
Dette er en optagelse af Knud Michelsen der synger Pindsvinet og gulvskrubben. Knud Michelsen er nu en del af Nattevægterne i Kjøbenhavn. (www.nattevaegterne.dk)
Pindsvinet_og_gulvskrubben_af_Knud_Michelsen.mp3   1230052 bytes   Lydfil
Kristian Nielsen  kristian@skjaldesang.dk 
 
 
   
   


Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangePPindsvinet og gulvskrubben
Pigen og sømanden Sang Pinsesvinet
O Forbogstav R