Melodi: Eylindars Bjerge
Tekst: Dea Måstrup
Vor Lynzia blev set som en skræmmende gud
Folk frygtede hende, hørt’ ej hendes bud
Hun var det mørke, det farlige dystre
Man så ej hend’s drømme og livlige lyster
Hil Mørkets Gudinde, pris hende i bøn
For Lynzia gør at vort liv kan vær’ kønt
Vor Lynzia blev træt af folks trusler og had
Hun trak sig fra verd’nen, ej mer’ hun den gad
Hvad er en verden berøvet af drømme?
Begæret var slukket, ambitionerne tomme.
Hil Mørkets Gudinde, pris hende i bøn
For Lynzia gør at vort liv kan vær’ kønt
En verden af tomhed, hvor alting var gråt
Hvor intet blev gjort, folk de sukkede blot
Folk lå for døden, men ku’ den ej finde
For døden sker kun med vor Mørkets Gudinde
Hil Mørkets Gudinde, pris hende i bøn
For Lynzia gør at vort liv kan vær’ kønt
Et helt år det gik uden fødsler og død
For uden begær ingen nød andres kød ((ingen kropsvæsker flød))
Folk de gik rundt og var kolde og tomme
For uden vor Fru’ ingen så deres drømme
Hil Mørkets Gudinde, pris hende i bøn
For Lynzia gør at vort liv kan vær’ kønt
En morgen så Lynzia en pige så tom
Hun følte medlidenhed, straffen var om’
Hun gav pigen kræfter og føl’ser i sinde
Og Lynzias Ord blev nu prædiket af hende
Hil Mørkets Gudinde, pris hende i bøn
For Lynzia gør at vort liv kan vær’ kønt
Vor Lynzia har opnå’d forståelse nu
Ambition, død og mørke er ej mer’ tabu
Død er nødvendigt og fristelser skønne
Udlev dit begær, ambitioner og drømme
Hil Mørkets Gudinde, pris hende i bøn
For Lynzia gør at vort liv kan vær’ kønt
|