Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeEEllepigen lo
Ellepigen Sang Elven Lullaby
D Forbogstav F
 
   
   

Ellepigen lo

1.
Der vandrede en Ellepige i den stille Skov
Hun havde ingen Mandfolk fanget - var en smule flov
Hun listed’ tætter på Byen hvori der lå en Kro
Og hvisked’ trodsigt “jeg prøver sku”
- Og Ellepigen lo -

2.
Hun listed’ stille langs med Væggen - sagte, let på tå
Og der var fyldt med Mænd og Drenge - høje, brede, små
Hun så igennem et Vindue, sit Held hun ej ku tro
For alle Mændene drak kun Øl
- Og Ellepigen lo -

3.
Da Alting det var tyst og stille listede hun ind
Hun smilte lystigt af den Plan der voksede som Lind
Og pluds’lig stod der i Hjørnet, det kan Vi Jer betro
Et Lindekrus der var smukt og stærkt
- Og Ellepigen lo -

4.
Da Kroen åbned’ næste Morgen, kom de første Mænd
Og særligt En der havde Vanen gik i hjørnet hen
“Der står et Krus allerede, så har jeg råd til to!”
Men knap en Tår og så var Han væk
- Og Ellepigen lo -

5.
Da kom så Kægten Gotfred hen, at vaske Bordet af
Han så det fyldte Krus og tænkte - Det ka jeg da smag’
Han kigged’ over sin Skulder om Nogen så Han tog
En Klud på Bordet var alt De fandt
- Og Ellepigen lo -

6.
Og inden Dagen den var omme manglede der Ti
For Tørsten den kan Ingen slukke - kender ingen Pli
Og pludselig uden gæster Krofatter fandt en Bro
Han kasted’ sig ud i flodens strøm
- Og Ellepigen lo -

7.
Og I må tro os når vi si’r der findes hist en By
Hvor Kvinder danser rundt på Kroen indtil Morgengry
Og kommer Mænd der til Byen, de får en Dans med Mer’
Til de bli’r budt på et Krus af Lind
- Og Ellepigen ler -


Tekst af Alexander Tindal Eklund og Stine Hohwü Kæstel Sørensen
Melodi af Stine Hohwü Kæstel Sørensen
Skrevet til Magtens Stad Juli 2016
Alexander Eklund  alexander.t.eklund@gmail.com


 
Er der lavet en indspilning samt akkorder? :D
Natascha   N-lerche@hotmail.com
 
Jeg skal nok lave en indspilning :-)
stine kæstel sørensen  stine_kaestel@yahoo.com
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
 
   
   


Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeEEllepigen lo
Ellepigen Sang Elven Lullaby
D Forbogstav F