Sange O Oluf og elveren (den som gaar i skoven ind)
Oh, du lille pige Sang Olufs bacon kvad
N Forbogstav P

Oluf og elveren (den som gaar i skoven ind)

Tekst og musik: Søren Haandbæk

1. Det hændte sent i maj, en gang, en solskinsdag i fjor.
Oluf gik ad engen hen, mens bøgen stod i flor.
Ved skovens bryn en elvermø hun gjorde øjne store,
men den som går i skoven ind, går aldrig ud igen.

2. "Åh hør nu blot", det Oluf sagde "du min skønne mø,
mit hjerte brænder hedere, end dine øjnes glød."
Og møens kinder blussed' op, som hendes lokker røde,
men den som går i skoven ind, går aldrig ud igen.

3. "Løb, løb kun, du gode mand, var dig for skovens bøge,
for jeg kan ej forlade den, og du kan ej besøge."
Men karlen han er tossegod, hans drømme kan ej stryges.
og den som går i skoven ind, går aldrig ud igen.

4. "Hvis du ej kan forlade den, så vil jeg i den bo,
jeg bygger hus, til vores børn, og til os begge to.
Jeg vil være manden din, hvis du vil være frue."
Men den som går i skoven ind, går aldrig ud igen.

5. Og Oluf tog det første skridt, og gik i skoven ind.
Han tog om møens spinkle hånd, og klapped hviden kind.
"Se blot, hvor jeg kan færdes rask, blandt nælder og blandt spind."
Men den som går i skoven ind, går aldrig ud igen.

6. Men møens lykke skulle ikke vare længe ved,
på Olufs grav, nu vokser der, et frodigt rosenbed.
Møen havde ret, min ven, forbandelsen må lyde:
at den der går i skoven ind, går aldrig ud igen.

7. Så fæ og folk, tag jer i agt, og husk på mine ord,
hold jer fra mø og elverfolk, når bøgen står i flor.
For det kan gå jer ganske ligesom Oluf, nu i jorden:
|: Den som går i skoven ind, går aldrig ud igen. :|

S&oslash;ren Haandb&aelig;k soren@haandbaek.dk

Sange O Oluf og elveren (den som gaar i skoven ind)
Oh, du lille pige Sang Olufs bacon kvad
N Forbogstav P