Sange
RRegin Smed eller det egentlige Sigurd qvadRavnen
Sang 
RegnvejrsangenP
Forbogstav S Regin Smed eller det egentlige Sigurd qvad
| 1. Hvis I nu vil lytte til Og høre på min sang, Alt om de rige konger vil Jeg kvæde denne gang. Grane bar guldet af heden Grane bar guld af heden Sigurd svinger sværdet med vrede. Sigurd over Ormen vandt Grane bar guldet af heden. 2. Det var Konning Sigmundur En vældig jarlsøn Højbårne frue fik han sig, Hun dejlig var og skøn. 3. Så gladelig drikker de I kongeriget jul. Så sømmeligen bygge de Den rige konges stol. 4. Reed da ind i kongens gård Så mangen ridder mand. Fjenden kom og ufred gik Hen over kongens land. 5. Ride de i kampen frem Sydlig op på strand. Så drabeligen værge de Den rige konges land. 6. Ride de i kampen frem Lode her sit liv. Hjørdis tilbage lever end Hin Sigmunds væne viv. 7. På kampens dage striden stod Og hjem kom ikke een, Hjørdis tilbage lever end Med sorg og dobbelt meen. 8. På kampens dage striden stod Hver sank i dødens arm, Hjørdis tilbage lever end Med sorg og megen harm. 9. Det var stolten Frue Hjørdis, Hun axler kåben blå. Så ganger hun på valen frem Hvor Sigmund fældet lå. 10. Hil dig, Sigmund, søde ven, Dit fald nedtynger mig, I sorgens tid jeg kommet er For at besøge dig. 11. Hør, tapre Sigmund, sig du mig, Så vel du end formåer, Mon vunden din kan sammengroe Mon læges kan dit sår? 12. Ak, sent Hjørdis du finder råd Den lykke du ej når. At lave til de smørelser Som hele mine sår. 13. Hundings sønner i Randarni Den skade voldte dig. Der ædder var i sværdene Som bares imod dig. 14. Strax som de fjender grebe an Med sværd og spydekast. I sønder gik mit hårde sværd, I tvende stykker brast. 15. I sønder gik mit hårde sværd Og sønder gik mit spyd, Da Hundings sønner alle red Mod mig med skadefryd. 16. Gave de mig værgeløs Det andet hårde sår, Det ilde bed i hjerterod Der syn for sagen går. 17. Det barn du under hjertet bær Bliver stærk til kæmpe gavn. Fød ham vel med ære op Og giv ham Sigurds navn. 18. Sværdets tvende stykker tag Og skjul dem i din gård. Til smeden lad dem bringe hen Når unge søn du får. 19. Sande ere disse ord Jeg siger nu til dig, Just denne søn han skal engang Med tiden hevne mig. 20. Bag elven hist boer Regin smed Alt ved hin stride å Til ham du lader bringe hen Den klinges stykker to. 21. Klingen må han smedde vel Alt både skjær og reen. Så den kan hugge alt itu Og kløve jern og sten. 22. Fafner hedder ormen hin På Gnitahøj mon boe. Regin er en duelig smed Men ej at stole på. 23. Jeg orker ikke, Frue Hjørdis, At snakke meer med dig. Jeg mærker det er dødens stund Som kommer over mig. 24. Med gråd Hjørdis nu ganger bort Da Sigmundur var død. Og hendes fruer alle gik og deres tårer flød. 25. Hjørdis nu iler til sin sal Med gråd og megen sorg. Kong Hjalprek først og fremmest kom Til fruens høje borg. 26. Den frue udi måner ni Alt med det barn mon gåe. Da stunden kommer, føder hun En svend så skjøn og fro. 27. Det går nu til som ofte før At dulgt er dobbelt meen. Den frue ganger i højeloft Og føder en svend så reen. 28. Og da den svend til verden kom Hun vel ham svøbte hen, Og Sigurd bad hun nævne sig Den gjæve ungersvend. 29. Det barn blev svøbt i klæder vel Hun vel kan sådant evne, Til Vølven (1) bares barnet hen Hun bad hende Sigurd nævne. 30. Det barn blev bragt fra Godet (2) hjem igen til moder sin, og mere lod hun røgte ham end alt sit guld i skrin. 31. Det barn blev bragt fra Godet (2) hjem og sat på moders skjød, og meer lagde hun rent på ham end alt sit guld så rødt. 32. Det var Hjalprek, konge bold en vældig jarlsøn, højbårne frue fik han sig hun dejlig var og skøn. 33. Så gik det sig med Sigurd til at frodig tog han væxt. I måned én han vorte meer end andre børn i seer. 34. Han hos sin moder vorte op hun gav ham gengjinhegst. I måned én han grode meer end andre børn i seer. 35. Vorte han i riget op alt til så gjæv en mand. Det var Hjalprek, konge bold som var hans fostermand. 36. Vorte han i riget op med hast og ikke længe, indtil han blev i hugning tung han slåes med kongens drenge. 37. På kampens plads han ofte var blandt kæmperne at mede, rev store egekævler op slog svende mører døde. 38. De svende da sig satte med i vrede, som de vare, din faders hævn dig bedre var end såre os så svare. 39. Svenden kaster skjoldet ned og vil ej længer lege, han ganger for sin moder ind med kinder røde blege. 40. Svenden gik til moder sin han taled ret og slet: Sig mig, hvo er fader min? Enhver vil vide sin æt. 41. Hør det, du min moder god, jeg nu vil spørge dig: Faldt fader min i våbenbrug? thi dulgt det er for mig. 42. Hør det, du min moder god, du sandhed sige må: Er vel den mand i verden end som fader min mon slå? 43. Om han er i verden end som fader din mon slåe, ej sker det i dit hele liv du hævn af ham kan fåe. 44. Hundings sønner i Randarni de fader din mon slåe, ej sker det i dit hele liv du hævn af dem kan fåe. 45. Svenden svared moder sin alt vel, som han kunne: Ofte vorte ungen hvalp hvasse tænder i munde. 46. Fruen gik til kisten hen med guldet overdragen. Her skal du se de pantsere, hvori din far blev slagen. 47. Lukker hun den kiste op som gjemte guld og fæ, og sværdets stykker tog hun frem og kasted ham på knæ. 48. Tager hun stridsskjorten frem med blodet overdragen, her skal du se, min hulde søn, hvordan din fader blev slagen. 49. Hun tager sværdets stykker frem og flyer dem Sigurd hen. Din hulde fader gav mig dem, som var min bedste ven. 50. Se, af min hånd modtager du sværdstumperne de to, af stykkerne et andet sværd du dig må lade slå. 51. Bag elven hist boer Regin Smed alt ved hiin stride å, til hannem du nu bringer hen den klinges stykker to. 52. Til hannem du nu bringer hen den klinges stykker to, smed da vel og værdelig indtil du ride må. 53. Fafner hedder ormen hiin på Gnitahøj mon boe, Regin er en duelig smed, men sjælden er han tro. 54. Det den unge Sigurd var ham alt mon vel gelinge. Hør, moder, du nu vise mig en vælig hest at tvinge. 55. Gak du dig frem til fossen hist og steen i åen kast, og vælg dig da den hest til brug som stander stedse fast. 56. Da gik han sig til fossen frem og kasted steen i å, han valgte sig den hest til brug som stedse mon stå. 57. En vælig hest i riget var, vej kunne for sig bane, den hest udvalgte Sigurd sig og denne hest var Grane. 58. Det var en årle morgenstund, det er mig vel i minde, hen over elven Sigurd foer for Regin Smed at finde. 59. Sigurd sprang på Granes bag den samme morgensinde, så red han sig hen over å for Regin Smed at finde. 60. Det den unge Sigurd var han frem for døren reed, flux griber smeden jern i hånd alt andet bort han smed. 61. Hør du mig, O Regin Smed, det er min første færd, mit ærinde, O Regin er du smedde mig et sværd. 62. Du af min hånd modtager her en klinges stumper to, og du må mig et jerngodt sværd af disse stumper slåe. 63. Vær velkommen, Sigurd, hid så højt jeg elsker dig, O dvæl i riget nogen tid bliv denne nat hos mig. 64. Jeg kan ej dvæle her i nat ej tiden så forhale, thi Hjalprek konge, savner mig i sine høje sale. 65. Men gjør du mig min klinge vel og smed den skjær og reen, så den kan hugge alt itu og kløve jern og steen. 66. Regin lagde sværd i ild tog tang og hammer fat, arbejdede en stund derpå dog kun den ene nat. 67. Dog kun den ene nattetid han hamrede derpå, og atter Sigurd, rask i hu til hannem lade stå. 68. Det var en årle morgenstund det er mig vel i minde, hen over elven Sigurd foer for Regin Smed at finde. 69. Det den unge Sigurd var han frem for døren reed, flux griber smeden sværd i hånd alt andet bort han smed. 70. Smeddet har jeg sværdet dit og lavet dig det til, hvis dig ej fattes mod i bryst jeg livet vove vil. 71. Smeddet har jeg klingen din alt både skjær og reen, så den kan hugge alt itu og kløve jern og steen. 72. Sigurd tren for ambolt hen at prøve den med hast, men klingen ved det første hug i tvende stykker brast. 73. Du døden er, O Regin Smed af mig fuldkommen værd, fordi du monne svige mig i denne våbenfærd. 74. Sværdets stykker Sigurd slog mod Regins knæe så brat, da skjælvede hiin Regin Smed alt som et lillieblad. 75. Sværdets stykker sigurd tog og lagde i hans hånd, da skjælvede hiin Regin Smed alt som et lillievånd. 76. Hør mig nu, du Regin Smed, hvad jeg vil sige dig, hvis anden gang du smedder så du døden fåer af mig. 77. Du gjøre må mig sværdet godt og hærde vel den klinge, så den kan være skarp og hård og dog itu ej springe. 78. Smedde skal du klingen min alt både skjær og reen, at den kan hugge alt itu og kløve jern og steen. 79. Hør du, Sigurd Ungersvend, jeg smedde vil dit sværd, men hjertet udaf Fafner orm har for mig megen værd. 80. Hvis jeg din klinge smedder vel og gjør dig den så skjøn, da hjertet ud af Fafner Orm jeg venter mig til løn. 81. Regin gåer til smedden sin og lægger sværd i ild, i tredive nætter hamre han og laver klingen til. 82. I tredive nætter hamre han alt på det gode sværd, til Sigurd ståer hans sind og hu samt til hans herrefærd. 83. Det var en årle morgenstund, det er mig vel i minde, hen over elven foer for Regin Smed at finde. 84. Det den unge Sigurd var han frem for døren reed, flux griber smeden sværd i hånd alt andet bort han smed. 85. Vær velkommen, Sigurd, hid hvor det sig end vil føje, jeg seer du haver kraft i arm og mod udi dit øje. 86. Vær velkommen, Sigurd hid jeg smeddet har det sværd, hvis dig ej fattes mod i bryst da rygtes vil din færd. 87. Smeddet har jeg klingen din alt både skjær og reen, så den kan hugge alt itu og kløve jern og steen. 88. Sigurd tren for ambolt hen med fart han sværdet svang, dets æg er hård, dets odd er skarp itu det ikke sprang. 89. Så hug han, Sigurd, dristigt til så fast han kunde slåe sønder slog han ambolt og stubben ligeså. 90. Forgyldte Orm han dræbte da en anden fik og ram, og sværdet som på gulvet lå det gav han navnet Gram. 91. Hør du, kjekke Sigurd, født af kongenbårne viv, for slig høvigsmænd, som dig jeg lade vil mit liv. 92. Hør du, kjekke Sigurd svend, det må du sige mig, du farer snart til Gnitahøj, må jeg da følge dig? 93. Først farer jeg til Randarni for Hundings sønner at fælde jeg derpå gåer til Gnitahøj thi stor er nu min vælde. 94. Først farer jeg til Randarni for Hundings sønner at finde, jeg derpå gåer til Gnitahøj så har jeg nu i sinde. 95. Han Hundings sønner alle slog og vel han slap fra dem, ved føie stund fra riget reed til Gnitahøj frem. 96. Den rænkefulde Regin Smed da tænkte så ved sig: Når du nu farer til Gnitahøj da skal jeg følge dig. 97. Det den unge Sigurd var, han reed til Gnitahøj, og mødte der en Gubbe ham alt på den brede vej. 98. Det den unge Sigurd var han sad på vælig hest, og Gubben var, så sagnet gåer den gamle Nornegest. 99. Hør du, Sigurd, raske svend, det må du sige mig, hvo er vel denne stakkels mand som følger her med dig. 100. Det Regin er hiin gode smed han smeddet har mit sværd, thi han er fulgt med mig hertil i denne væbnefærd. 101. Regin Smed gav mig der råd at grave grøvter to. thi han er i mit følge for med råd mig bi at ståe. 102. Hvis Regin Smed gav dig det råd at grave grøvter to, han er af svig og ondskab fuld han døden dig vil slåe. 103. Hør, du Sigurd Ungersvend, du agte vel derpå, at du døden ikke skal af ormens edder fåe. 104. Grav du dig de grøvter to og grav dig derhos trende, det halve udaf edderne skal deri fra dig rende. 105. Du grave skal dig grøvter tre alt med så meget mod, og deri skal du værge dig mod ormens edderblod. 106. Du grave skal dig grøvter tre alt med så meget dåd, og deri skal du værge dig mod ormens edderbråd. 107. Ormen gled af guldet frem der rye gåer om så vide, Sigurd sad på Granes bag han bød sig til at ride. 108. Ormen gled af guldet frem den fremad glide vil, og Sigurd greb om Benjer Kolv og sværdet bød han til. 109. Den Fos var tredive (3) alen dyb som Ormen hvilte på, dens bover gik i dagen op dens bug på hamre lå. 110. Det den Unge Sigurd var, han med sit sværd mon slåe, og kløvede hiin spragled orm alt udi stykker to. 111. Drabeligt var dette hug som Sigurd gav den stund, da skjalv både løv og lund og hele verdens grund. 112. Da skjalv både løv og lund og hele verdens grund, Sigurd hug med skarpen brand ham sønder samme stund. 113. Spurgte da hiin Fafner Orm i tvende stykker låe: Hvo var den hudjærve mand som dræbe torde så? 114. Mit navn er Sigurd, Sigmunds søn derom jeg gør dig viis, og Sigmunds dronning, moder min hun nævnedes Hjørdis. 115. Hør du Sigurd Ungersvend hvad jeg vil spørge dig, hvo fulgte dig den lange vej som fører hid til mig? 116. Regin er jo broder din han viste vej for mig. Af svig og ondskab er han fuld han vilde døde dig. 117. Hertil svarede Ormen så mens den i blodet flød: Skjønt Regin Smed er broder min du volde skal hans død. 118. Og død du nu hiin Regin Smed som du har dødet mig, han er af svig og ondskab fuld, han ellers døder dig. 119. Ormens hjerte stegte han det gik nok så trangt, thi spiddet som på gløder lå var tredive (3) alen langt. 120. Sigurd blev om hænder hed da strøg han sig om munde, hvert fuglemål og dyresprog han strax forståe da kunde. 121. Det da var hiin Regin Smed han taled så for sig, nu fåer jeg vel, O Sigurd, det som du har lovet mig. 122. Svared her til Vija-fugl som oppe sad i eg, du selv alene Sigurd skal fortære denne steg. 123. Af spiddet Sigurd hjertet drog og ene han det åd, men Regin til at drikke vil af Ormens edderblod. 124. Og Regin til at drikke vil af Ormens edderblod, men Sigurd gav ham banesår i sporet, som ham stod. 125. Det den unge Sigurd var han med sit sværd mon slåe, og kløvede hiin Regin Smed alt udi stykker to. 126. Store midler Sigurd vandt han meget guld mon fåe, der han slog Fafner Orm som på Gnitahøj låe. 127. Det var en årle morgenstund før solen end oprandt, ej mindre end tolv kister guld på Granes ryg han bandt. 128. Tolv kister guld på sider hver af hestens ryg der hang, Sigurd sad sig ovenpå så lyder skjaldens sang. 129. Med tolv gange tvende kister guld ung Sigurd foer derfra, helten sprang på hestens lend og glad (4) var Grane da. 130. Tolv kister guld på sider hver af hestens ryg der hang, og sprang den over Lindar - Å, så lyder skjaldens sang. 131. Sprang han over sumpen frem så saddelspændet brast, og er det af sandhed sagt at det fik Nornegest. 132. Kvadet her nu hører op ej mere denne sinde, en anden sang begynder nu, I tage den til minde Grane bar guldet af heden Grane bar guld af heden Sigurd svinger sværdet med vrede Sigurd over Ormen vandt Grane bar guldet af heden. Færøiske Qvæder: Hans Christian Lyngbye. Randers 1822 (1) org. præsten (2) org. kirken (3) org. treti (4) org. vred |
| Flemming Lundholm beiderwand@post.tele.dk |
 Fantastisk sang. Nu kunne jeg bare godt tænke mig at vide, hvor man kan finde noder til den. Nogen der har navnet på en sangbog eller andet til hjælp i den retning? |
| Tore Plougheld tore_plougheld@eidolon.dk |
| Her er nogle akkorder til guitar. C/Am/F/G |
| Faber bmsmfh@hotmail.com |
| Noderne er at finde i Højskolesangbogen, min egen er sangbog er sekstende udgave, Sigurd har nr. 252. Dejligt at hører at andre også kan blive fasineret at denne flotte sang. |
| Flemming Lundholm beiderwand@post.tele.dk |
| Truppo Trotto har også indspillet en (noget kortere! ;)) version på deres cd "Livets lyst" - hvor tæt den så ligger på den oprindelige, skal jeg ikke kunne sige. |
| Rikke Munchkin Sørensen munchkin@krikkit.dk |
| Krauka har lavet en noget kortere version, på deres CD: Vikinga Seiöur. De kalder den sigurdskvadet og sigurd remix . Den er fantastisk. |
| Charlotte-Ammalie |
| Sigurdkvadet er klart en favorit!! på Museum Foteviken i Höllviken optræder hvert år en middelaldrende kvinde med den og hun er GENIAL!!!! har selv taget den til mig som indslag til vores marked i weekenden 16.-17. juli 2005 Abelone Finnsdatter af Ulvsborgen(www.ulvsborgen.dk) |
| LONE Rasmussen silvermoon@cybele.dk |
| Det færøiske band ved navn Týr har lavet en forkortet version af den! Prøv at købe den cd der hedder Eric The red, det er nummer to derpå! Kan findes her: http://musik.tdconline.dk/servlets/2452306090224Dispatch/19/call?htmltemplate=./album/viewalbum.htm&trackid=148438 |
| Giluc Giluc@e-mail(fjern dette).dk |
| Inde på Kraukas hjemmeside kan man faktisk downloade deres version af sangen: http://krauka.dk/cden.htm Linket ligger ude til venstre. Den er noget anderledes end Tyrs udgave -blandt andet har Tyr udeladt anden linie i omkvædet. Desuden spiller Tyr heavy, hvilket jeg ikke formoder nogen herinde har tænkt sig til rollespil, så Kraukas middelalderlignende version er nok klart at foretrække. |
| Tobias Skouboe tobias_skouboe@denglemtelegion.dk |
| Ja, Týr er et heavy band. Men kvadet, so jo er særdeles levende på Færøerne, findes på flere udgaver, hvor danseforeninger leverer den ægte vare. Jeg kan love for, at teksten og indholdet først bliver rigtigt levende, når det synges og danses samtidig på traditionel vis. |
| ernst olsen ernst(snabel-a)vinnuvitan.fo |
| Enig. Jeg vil også lige indskyde at Týr ikke har udeladt noget, godt nok spiller de heavy, men de synger den, som den altid er blevet sunget - stort set |
| Durita duritadd@hotmail.com |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
SangeRRegin Smed eller det egentlige Sigurd qvad
Ravnen Sang Regnvejrsangen
P Forbogstav S