1. Agnete hun ganger på Højelands bro,
da kom der en havmand fra bunden op.
Hå, hå ja!
da kom der en havmand fra bunden op.
2. "Og hør du, Agnete, hvad jeg vil sige dig,
og vil du nu vær' allerkæresten min?"
3. "O ja, såmænd det vil jeg så,
når du kun ta'r mig med ned på havsens bund. "
4. Han stopped' hendes øren, han stopped' hendes mund,
og førte hende ned til havsens bund.
5. Der var de så tilsammen i otte år,
syv sønner hun da ved den havmand får.
6. Agnete hun sad ved vuggen og sang,
da hørte hun de engelandske klokkers klang.
7. Agnete hun går for den havmand at stå:
"Og må jeg mig nu udi kirken gå?"
8. "O ja, såmænd det må du så,
når du kun kommer atter til børnene små."
9. Han stopped' hendes øren, han stopped' hendes mund,
han førte hende på den engelandske grund.
10. Agnete hun ind ad kirkedøren tren,
og hendes moder efter i den samme sind.
11. "Og hør du, Agnete, hvad jeg vil sige dig,
og hvor har du vel været i otte år fra mig?"
12. "Og jeg har mig været på havsens bund,
syv sønner jeg da ved den havmand har få't. "
13. "Og hvad gav han dig da for æren din,
da han dig fæsted' til bruden sin?"
14. "Og han mig da gav et prægtigt guldbånd,
det bindes ikke bedre om dronningens hånd."
15. Den havmand ind ad kirkedøren tren,
og alle de små billeder de vendte sig omkring.
16. Hans hår det var som det pureste guld,
hans øjne de var alt så sorrigfuld
17."Og hør du, Agnete, hvad jeg vil sige dig:
og dine børn så små de længes efter dig."
18. "Og lad dem længes, imens de længes vil,
slet aldrig så kommer jeg mere dertil. "
19. "O tænk på de store, og tænk på de små,
ja tænk på det lille, som i vuggen lå."
20."Ret aldrig jeg tænker på store eller små,
langt mindre på det lille, som i vuggen lå,
hå, hå ja,
langt mindre på det lille, som i vuggen lå".
Kilde: Agnete og havmanden og andre gamle folkeviser
af Asger Lund Christiansen og Erik Sønderholm
|