1. Hr. Truels bor sig ude ved Ø,
- langt ude ved Fruelands Ø -
så høviske døtre han havde tre.
Men silke bar de roser.
2. Til Horbeløv Kirke ville de gå,
at høre Guds ord var deres attrå.
3. Og der de kom i Tåstrup Lund,
da så de tre røvere samme stund.
4. "Og vil I være tre røveres viv,
eller ombære eders unge liv?"
5. "Vi vil ej være tre røveres viv,
ej heller ombære vort unge liv:"
6. De blev da myrdet i Tåstrup Lunde,
til Ermelundgård lod de røvere stunde.
7. De gæsted' til hr. Truels så længe,
at de drog hannem straks til senge.
8. Der moderen fik de klenodier at se,
da blev hun i hjertet så meget ve.
9. Så går hun sig til hr. Truels ind,
bedrøvet og med så sorgfuldt sind.
10. "Stå op, hr. Truels, jeg gør Eder ve,
de røver' har myrdet vor døtre tre."
1.1. Hr. Truels gav råb over al sin gård:
"Stå op, I svende, drag brynjen på!
12. I drag den på foruden al falsk!
de røvere har så hård en hals."
13. De to blev lagt på stejle og hjul,
den tredje han fik en sorgfuld jul.
14. De blev aflivet, udhugget i sten
- langt ude ved Fruelands Ø -
og fik både pine og megen men.
Men silke bar de roser.
Danmarks gamle Folkeviser 338EF |