Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeDDagens gang for en vagt
Dag og nat/ Morgengry Sang Dansen (sortvads skeletter)
C Forbogstav E
 
   
   

Dagens gang for en vagt

Tekst: Rikke Munchkin Sørensen
Melodi: Pigen og drengen (forefindes på Phønix' cd af samme navn)


1.
Dagen fødes atter, byen vågner op.
Hver en ærlig borger strækker nu sin krop.
Vagten ligger stadig i sin lune seng.
Åh, det har han brug for: Natten var så streng!

2.
Pigen ved hans side ud af sengen står,
Koger morgengrøden, kæmmer fint sit hår
Klapper ham på kinden, hvisker stille: “SKRID!”
Andre kunder venter, hun har ikke tid!

3.
Men det elegante vink er ikke nok:
Vagten ligger stadig som en slatten sok.
Så hun griber fat omkring det ene ben...
Han må sove vider’ i en rendesten!

4.
(Men) vagten vågner først, når middagsklokken slår,
Piller sig i næsen, kradser i sit hår:
Lopperne er mange, de har ham så kær.
Det har ingen andre! Hvodden ka’ det vær’?

5.
Han er jo så høflig, nydelig og from!
Tyve kilo ekstra sidder på hans vom.
Med de unge damer har han ikke held...
Duften fra hans mund er ellers helt... speciel!

6.
Denne vagt er dygtig, mægtig som et bjerg.
Der er ingen tvivl: Han har et vigtigt hverv.
Inden middagsmaden starter første vagt:
Han skal holde rotter fra en affaldsskakt!

7.
Vagten er loyal, han bliver på sin pind
Når han holder vagt, så kommer ingen ind!
(Men) gi’r du ham en skilling eller måske ti,
Bli’r han plu’s’li’ blind imens du går forbi!

8.
Så får vagten øje på et tyvepar,
Som har fat i kraven på en gammelfar.
De vil have penge, offeret bli’r kvalt
Men det er i orden: De har jo betalt!


9.
Så er tiden kommet til at gå på kro
Middagsmaden er et stort krus øl, nej to.
Dette skylles ned med både mjød og vin
Og en lille dram, han drikker som et svin.

10.
Hør, en kvinde skriger, vagten må af sted,
Styrter ned ad gyden, tager kruset med
Men han bli’r forpustet, før han kommer frem
Stopper op på vejen, tager sig en dram...

11.
Men han er ihærdig, fuld af kraft og flid
Så han knokler på en lille times tid.
Endelig så ser han jomfruen i nød.
Han har gået tyve skridt, er næsten død!

12.
Nu er det vist tid at spise lidt igen,
Han er grundigt sulten, så han tager hen
Til sin gamle mor, hun bliver jo så glad...
Den ene gang om året, hvor han går i bad!

13.
Aftenklokken ringer, kroen venter ham
Med en skålfuld suppe og en lille dram.
Efter aftensmaden ta’r han endnu én
Og så fire mere til det tredje ben.

14.
Terningerne ruller, vagten han er snu:
Han ka’ vinde mere, hvis han taber nu.
Men han vinder aldrig, gælden bliver stor,
Han kigger kun på hende ved det andet bord...

15.
Sikken dejlig pige, hun må bydes op!
Men hun kan jo se hans store, fede krop...
Inden han får sagt: “For eder vil jeg dø!”
Rejser hun sig op og gi’r ham en gang klø!

16.
Fire timer går, han kommer til sig selv
Han har givet op, nu må han på bordel,
(Men) man skal bruge penge for at gå på hor.
Han har ingen skam: Han stjæler fra sin mor.


17.
Det er blevet sent, de fleste piger solgt
(Men) i en enkelt seng, der er der stadig koldt
For sin moders penge får han sig en tøs,
Tudegrim og syg - så ka’ han slå sig løs!

18.
Nu er vagten glad, humøret er i top,
Men det er sgu’ svært at knappe bukser op.
Luderen må hjælpe med den sidste knap,
Og selvom han er stiv, så er han stadig... slap!

19.
Natten skrider frem, men intet bliver hårdt,
Men det ka’ vær’ det samme, når den er så kort!
Pigen kender turen med det store drog,
Hun har givet op og lagt sig til at sov’.

20.
Dagen fødes atter, byen vågner op,
Hver en ærlig borger strækker nu sin krop,
Men vagten ligger stadig i sin lune seng.
Åh, det har han brug for: Natten var så streng!


*****
Okay, så den blev lidt lang, men med lidt held kan man pille et par vers ud og nøjes med at synge dem. Nu er den i hvert fald skrevet, selvom Stinne overhalede mig indenom med "vagtvisen" ;)

Andre sange på samme melodi på www.skjaldesang.dk:
- Pigen og drengen (original)



Munchkin  munchkin@skjaldesang.dk


 
Smukt...
Så utroligt smukt...
*fælder en tåre*
Lise  liseaddgaroudotdk
 
jeg tor at jeeg taler for alle når jeg siger: HIL MUNCHKIN

hehe nogen af os har været så hldige at høre hende selv synge den...
Luciano  Lucianofoschi8@hotmail.com
 
Ih, Munchkin, endnu et af dine små verbale mirakler! Bravo, hvilken smædevise - den bliver sjov at synge med dæmpet stemme ved vagtgruppens nabo-bord ^_^
Marie  marieprefect@hotmail.com
 
Jeg er ikke selv så tilfreds med den (ikke så skarp, som jeg gerne ville have den og aaalt for lang til at jeg gider lære den udenad ;)), men det er da dejligt, hvis I andre kan få noget godt ud af den :)

Mvh.
Munchkin.
Rikke M. Sørensen  munchkin@skjaldesang.dk
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
  
 
 
   
   


Vis TekstNy SangNy Kommentar Ny Fil
SangeDDagens gang for en vagt
Dag og nat/ Morgengry Sang Dansen (sortvads skeletter)
C Forbogstav E