Sange
HHalvorkenHåvard Hedde
Sang 
Harald - manden over dem alleG
Forbogstav I Halvorken
| Tekst og melodi: Rikke Munchkin Sørensen. Historie: Caja Ulrich Hansen 1. Der var engang en jomfru så fin, Hun havde hjemme på borgen. Hun elsked' moder og fader sin, Men også orken i skoven, Ja også orken i skoven. 2. De fik et barn, og familien skreg, Hun stødtes ud af borgen. Faderorken var rejst sin vej, Hun vandred' ene i skoven, Hun vandred' ene i skoven. 3. Hun gav en skovmand sin datter i favn, Og døde snarligt af sorgen. Barnet fik da Tarana som navn Af manden ude i skoven, Af manden ude i skoven. 4. Han opdrog hende som menneskebarn, Som var hun ganske hans egen, Hun lærte ej om sin orkfaderarv, Men noget var der i vejen, Ja, noget var der i vejen. 5. For alle mennesker fandt hende grov, Og kun én ven ku' hun finde: Med orken Krikah hun kæmped' for sjov, Og Krikah tænkte som hende, Ja, Krikah tænkte som hende. 6. Hun tumled' voldsomt, så ganske forgabt, Med Krikah ude i skoven, Men Fader Skovmand fik orken dræbt En dejlig sommermorgen, En dejlig sommermorgen. 7. Da blussed' vreden så hæslig og rød, Tarana tabte sit hoved: Et slag, så to, Fader Skovmand var død, Hun slog ham ned for fode! Hun slog ham ned for fode! 8. Forfærdet tog hun det vigtigste med, Forlod sit hjem i skoven; Med sorg i sindet hun drog afsted En dejlig sommermorgen, En dejlig sommermorgen. 9. Hun søger nu i skov og i by Den far, der gav hende vreden. Hun søger viden, hun søger sit ry, Hun søger sjælefreden... ***** Dette er et bestillingsarbejde, da Caja havde lavet historien om halvorken og gerne ville have den om sat til sang. Det er hermed gjort :) Jeg har måtte skære nogle ting væk, for at sangen ikke skulle blive uoverskueligt lang, men måske bringer jeg en lidt længere version ved lejlighed. |
| Rikke M. Sørensen munchkin@skjaldesang.dk |
 Nydeligt arbejde Rikke. Jeg har en enkelt kommentar der går på omkvædene. Hvis folk skal kunne synge med i disse, så er det måske en dårlig idé at variere gentagelsen, da folk - med mindre de er godt inde i teksten alligevel ikke ved hvornår man synger en ren gentagelse, eller en variation: "Men også orken i skoven, Ja også orken i skoven" eller bare "Men også orken i skoven, men også orken i skoven" Det andet kan - synes jeg, nemt blive noget forvirret noget... |
| Nicolas Koch-Simms Nicolas@verdensherre.dk |
| Humbum... den må jeg lige tænke lidt over. Jeg kan godt se, hvad du mener, men på den anden side virkede det mest naturligt for mig som det står ovenfor... og det er kun en enkelt stavelse, folk synger "forkert" på, hvis det er... Det er faktisk lidt ligesom "Når bjælderne danser," hvor omkvædet også varieres en smule hist og pist. Jeg tror umiddelbart, jeg lader den stå som den står og så ser, hvad der sker med den, når/hvis den får sit eget liv ude i skoven. |
| Rikke M. Sørensen munchkin@skjaldesang.dk |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| |
| Halvorken.GIF 58248 bytes Noder |
| Rikke M. Sørensen munchkin@skjaldesang.dk |
SangeHHalvorken
Håvard Hedde Sang Harald - manden over dem alle
G Forbogstav I