Sange
SSpejlbilledetSortvads Slavesegl
Sang 
SpindelvævR
Forbogstav T Spejlbilledet
| Tekst: Laura Holmegaard Skrevet: 18. marts, 2009 En pige kom ved nattetid Hen til en skovsøs bred På himlen lyste månen hvid Mens hun ved vandet sad Hun spejdede mod månens skær; drog et vemodigt suk Thi ej hun kunne komme nær Den sfære lys og smuk Hun så da ned i søens vand Og dér i mørkets favn Så hvid som sne og strandens sand hist brændte månens bavn Dog månen der som pigen så Var flimrende og mat; Ej som på himlen mørkeblå Hvor sandt den jo var sat Dog vidste pigen indeni Hun aldrig kunne få Den måne hun af hele hjertet Ønskede at nå Nærved på bredden stod en lind Med grenene udstrakt Lang over vandets flade ind I al sin ældes pragt Ud klatred’ pigen på en gren Og rakte hånden svagt Mod månens glød, så kold og ren At røre ved den spagt Men månen som i søen flød Opløstes straks derpå Og alt imens den vidje brød Hvor pigebarnet lå Det mørke vand omfavnede den mø som tov og reb Og ingen modstand gavnede Mod søens kolde greb Mens kampen under vandet stod Spejlbilledet forsvandt Udvisket af det unge blod Som snart i søen randt Thi de som søger falskheden Blot da den synes dem Lidt nærmere end sandheden Vil sjældent vende hjem Min lytter, jeg vil bede Dem, af denne vise lær; Lad aldrig Dem forlede Af et reflekteret skær -------------------------- Det er endnu ikke rigtig lykkedes mig at finde hverken en melodi eller passende titel til sangen her, men jeg håber, at det kommer senere. |
| Laura Holmegaard wolfshield88@yahoo.dk |
SangeSSpejlbilledet
Sortvads Slavesegl Sang Spindelvæv
R Forbogstav T