Faldt over denne dejlige ballade om en moder der kommer tilbage fra de døde for at skælde sin tidligere ægtemand hæder og ære fra:
Svend Dyring han rider sig op under ø
Så faver da falder den rime
der fæsted han sig så væn en mø
favre ord fryde så mangt et hjerte
I otte år de sammen var
og otte børn hun til verden bar
så kom der døden på det land
der døde den dejlige lilievånd
Svend Dyring han red da op under ø
Han fæsted sig atter en anden mø
De små børn de stod så sorrigfuld mod
Hun stødte dem bort alt for sin fod
Om aftenen silde da børnene de græd
det hørte deres moder under mulden ned
og der hun kom i stuen ind
de små børn de stå med tårer på kind
I beder Svend Dyring gå til mig ind
hun talte til ham med vreden sind
Skal tiere hjem til eder jeg gå
så krank en lykke skal I få |