En jomfru gik i den grønne skov, og alt var heden fryd.
Hun havde med sig sin hyrdehund, som vogted´ hendes dyd.
Oh, ungersvend gå ikke derhen, for du får aldrig lov.
For ser den en mand, så viser den tand og straks så si`r den vov vov.
Huplala hop, falterira, tiptappetop, hoplahurra.
En ungersvend, der var kvik som få, og fiffig var han vel.
Han tog sin bedstemors skørter på, og drog til skovs afsted.
Skønjomru lå med øjne så blå, og hilste sødt og blidt:
"Godaften, morlil, er der noget du vil?", han sagde: "Det ser du om lidt".
Huplala hop, falterira, toptappetop, hoplahurra.
Først hyrdehunden et klap han gav, den løb sin stille vej.
Så tog han bedstemors skørter af, og hvisked´: "Se på mig".
Skønjomfru ble` så glad ved af se, det stolte syn han bød.
Så græsset blev fladt, og aften blev nat, med skønne lyde der lød.
Huplala hop, falterira, tiptappetop, hoplahurra. |